Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C

Neurokirurgisk Afdeling U, Odense Universitetshospital søger en arbejdsmiljøkoordinator og patientsikkerhedsansvarlig sygeplejerske eller medarbejder med anden sundhedsfaglig baggrund

 

 

Stillingsbetegnelse

Sygeplejerske med ansvar for arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed. Ansættelse under afdelingsledelsen med primær reference til oversygeplejersken.

 

Spørgsmål om stillingen

Brænder du for arbejdsmiljø, og kan du se en sammenhæng mellem arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed, så har du en enestående mulighed her.
I en nyoprettet projektstilling vil du få mulighed for at påvirke kvaliteten i sygeplejen med fokus på patientsikkerhed og arbejdsmiljø samt understøtte OUH's pejlemærke inden for patientsikkerhed.

Du deltager i afdelingens Styregruppe og Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed og Forbedringsarbejde. Du indgår i et tæt samarbejde med afdelingens udviklingssygeplejerske, funktionsledere, kliniske specialister og nøglemedarbejdere. Du skaber sammenhæng mellem overordnede initiativer og implementeringsprocesser i de kliniske afdelinger og arbejder proaktivt med at udvikle og understøtte en sund patientsikkerhedskultur.

Som arbejdsmiljøkoordinator skaber du sammenhængskraft mellem afdelingens AMG samt gennemfører in- og ekstern audit. Du sikrer udarbejdelse og opfølgning på handleplaner, så afdelingen til enhver tid lever op til gældende arbejdsmiljølovgivning. Du arbejder målrettet med at afdække nærved-hændelser, med fokus på at reducere arbejdsskader og potentielle UTH, så patientsikkerhed er integreret i alle arbejdsprocesser.

Du har analytisk tilgang til kvalitetsdata og formår, i samarbejde med nøglemedarbejdere, at sætte retning for en sund "Patientsikkerhedskultur". 

Stillingen er i dagtid og uden vagtforpligtelse.

Stillingen er på fuld tid med start 01.12.2021.

 

Hvem søger vi?

  • Du er sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig baggrund
  • Du har erfaring som arbejdsmiljøkoordinator eller AMIR
  • Du har erfaring med at beskrive, udføre, implementere og evaluere udviklingsprojekter
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Du har gode sociale og kommunikative kompetencer og forstår vigtigheden af et respektfuldt samarbejde
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og målrettet
  • Du er synlig i afdelingen og understøtter arbejdsmiljømæssige initiativer i de enkelte afsnit
  • Du sætter pris på at være en del af klinikken og have den direkte patientkontakt
  • Du har kendskab til arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel
  • Du danner netværk lokalt og nationalt
  • Du arbejder anerkendende og formår at skabe tillidsfulde relationer.

 

Hvad får du i stillingen?

  • Du vil ingå i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe, LMU, driftsledelserne, afdelingens centrale nøglepersoner og AMG i alle afsnit
  • Du får kompetente kolleger og gode sparringspartnere
  • Du får mulighed for at være medvirkende til at udvikle stillingen
  • Du får mulighed for at igangsætte og facilitere processer
  • Du får mulighed for at deltage i relevante forberedelsesspor frem mod nyt OUH.

 

Hvem er vi?

Neurokirurgisk afdeling er en specialafdeling, der varetager akut og planlagt undersøgelse, behandling og pleje af alle patienter med en neurokirurgisk sygdom d.v.s. hjernekvæstelse, blødning og svulster i hjernen, misdannelser i centralnervesystemet, (f.eks. rygmarvsbrok), slidgigt, svulster og discusprolaps i rygsøjlen. Endvidere varetages behandling af beskadigede eller anden påvirkning af nerver, samt behandling med elektroder til afhjælpning af smerter.
Afdelingen består af 2 sengeafsnit, et ambulatorium, intensivt afsnit, operationsgang og Respirationscenter Syd.

 

Lidt om OUH

OUH Odense Universitetshospital har i alt 10.200 ambitiøse medarbejdere, som hver dag stræber efter at sætte "patienten først" og give dem den bedste pleje og behandling.
Vi er et hospital med en forskningsindsats i stærk vækst, en økonomi i balance, et stort fokus på kvalitetsindsatsen og vækst i volumen på det højt specialiserede område. OUH har et budget på ca. 7,3 mia. kr. , ca. 106.000 udskrevne patienter og over 1,1 mio. ambulante besøg pr. år.
Læs mere om Neurokirurgisk Afdeling U på vores hjemmeside.

 

Vil du vide mere?

Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse, så kontakt os gerne. Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Hollmann, tlf. 29 43 78 82, charlotte.hollmann@rsyd.dk og/eller ledende overlæge Mogens Tange, tlf. 21 14 52 21, mogens.tange@rsyd.dk.

 

Ansøgningsfrist er den 17.10.2021.

Samtaler forventes afholdt 20.10.2021.

 

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217268
  • Quick-nr.
    416679
  • Indrykningsdato
    17-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217268
  • Quick-nr.
    416679
  • Indrykningsdato
    17-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.