Sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder til Neurologisk sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital
Er du interesseret i at lære fra dig, og har du interesse for pædagogik og læringsmiljø? Omfatter din interesse også det neurologiske speciale og sygeplejen til akut og kronisk syge patienter, så kan det være dig vi mangler som kollega og sparringspartner. Har du allerede diplommodulet i klinisk vejledning eller drømmer du om, at blive klinisk vejleder, så er du velkommen til at søge en stilling hos os, med start fra 1. december 2021 eller efter aftale.
Vi arbejder målrettet med, at nyansatte sygeplejersker skal have en god og fyldestgørende introduktion og oplæring.Introduktionsforløb
- Du vil blive introduceret til den kliniske vejlederfunktion af afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske og i samarbejde med afsnittets anden kliniske vejleder.
- Du bliver tilknyttet en af vores to oplæringssygeplejersker, som sammen med dig tilrettelægger din introduktion til specialet og tager højde for dit individuelle oplæringsbehov.
- Du deltager i simulationstræning sammen med afsnittets øvrige personale som en del af den fælles læring.
- Med et særligt blik for at understøtte dine kompetencer inden for sygepleje til akut syge patienter, er det vores stærke intention at du skal deltage i kurset ” akut sygepleje til indlagte patienter”.
På Neurologisk Sengeafsnit indlægges patienterne både planlagt og akut i en af vores ti senge. Indlæggelse hos os kan ske på grund af kendt neurologisk sygdom som f.eks. sclerose, epilepsi, hjernekræft eller ALS. Patienterne kan også blive indlagt som led i udredning eller til en planlagt operation, f.eks for parkinson. Patienterne har forskellige observationsbehov, og derfor er tre af vores senge særlige observationssenge, hvor vi har mulighed for at observere patienterne tættere.
Sygepleje i det neurologiske speciale
- Sygeplejen tilrettelægges ud fra et helhedssyn, hvilket er essentielt hos os, fordi det at have en neurologisk sygdom kan influere på alle dele af hverdagslivet.
- Vi arbejder tæt sammen med patienten og dennes pårørende i patientforløb, som ofte er komplekse.
- Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde er en betydelig del af vores sygepleje.
- I afsnittet møder du såvel grundlæggende sygepleje, akut sygepleje og korttidssygepleje.
- Til afdelingen er der tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist, som understøtter udvikling og forskning inden for den neurologske sygepleje.
Klinisk vejledning
Som klinisk vejleder vil du få et tæt samarbejde med den anden vejleder i Neurologisk Sengeafsnit og du bliver en del af den samlede vejledergruppe i Neurologi, som består af i alt otte vejledere, der mødes en gang om måneden.
Dit ansvarsområde som klinisk vejleder vil være social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende på 1. -6. semester. Som klinisk vejleder for elever og studerende skal du være med til at sikre, en god introduktion, trivsel i forløbene samt at der arbejdes ud fra periodens mål. Dette sikres ved vejledning og evaluering i forløbet. Der vil være sat vejledertid af til ugentlige følgedage, fokus på sammenhænge mellem teori og klinik, ugesamtaler m.m. Du vil endvidere skulle lære de elektroniske platforme, der anvendes i uddannelserne at kende. Du vil være ansvarlig for 2-3 elever og studerende ad gangen. Der vil være et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige omkring opgaven og mulighed for først, at blive fortrolig med afsnittets sygepleje inden andre skal vejledes.
I Neurologisk Sengeafsnit er vi en personalegruppe bestående af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Erfaringsmæssigt spænder vi vidt fra nyuddannede til meget erfarne. Vi er en afdeling, hvor folk bliver i flere år ligesom vi har rekrutteret flere af vores tidligere studerende. Vi kan lide at være sociale og afholder således jævnligt sociale arrangementer med STOR tilslutning.
Indflydelse på din egen hverdag
- Vi arbejdstidsplanlægger via systemet ”Min vagtplan”, hvilket giver stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid.
- Vores afdelingssygeplejerske prioriterer at være tæt på vores hverdag og er let tilgængelig.
- På Aarhus Universitetshospital er der en kobling mellem løn og kompetence niveauer, hvilket vil sige, at der er koblet et løntillæg til de forskellige kompetence niveauer. Endvidere er der til klinisk vejledning et funktionstillæg.
Du er meget velkommen til at kontakte vores afdelingssygeplejerske Gitte Andersen på 2327 1895. Du må også sende en uforpligtende mail til vores kliniske vejleder Kristian Staub Møller på krisme@rm.dk. Du må også meget gerne komme på besøg og se hvem vi er og hvad vi laver.
Ansøgningsfristen er mandag den 18. oktober 2021. Der planlægges ansættelsessamtaler i uge 43, 2021 eller efter individuel aftale.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Gitte Rosenfeldt Andersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
32248 - Quick-nr.
416708 - Indrykningsdato
17-09-2021 -
Ansøgningsfrist
18-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger endnu en fantastisk kollega til vores team! Sygeplejerske (operation) til operationsafsnit for Urinvejskirurgi og Kvindesygdomme OP Syd 3 på Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
23-05-2024 -
Sygeplejerske søges til team 4, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
SygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Holmstrupgård – afdeling Telos udslusning, søger engageret medarbejder til en fast stilling 37 timer/uge, fra den 1. juni 2024.
Socialområdet | Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Sygeplejerske til Sengeafsnit for psykotiske lidelser, P0
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024 -
Sygeplejerske til Hjertekirurgisk sengeafsnit, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024