Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge med funktion som områdeansvarlig d. 1. januar 2022,

Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød. 

Neurologisk Afdeling skal om 3 år flytte til et helt nybygget hospital i den sydligste del af Hillerød. Der er tale om arkitektur og design af højeste klasse. Der åbner sig i den forbindelse helt ekstraordinære muligheder for at højne kvaliteten i de neurologiske patientforløb, som du vil få en unik chance for at få medindflydelse på.

Logistikken på det nye hospital vil bl.a. blive indrettet til accelererede neurologiske forløb i den fælles akutte modtagelse, hvor patienterne forventes færdigudredt inden for få timer! Det kræver naturligvis eksperimentering med nye arbejdsgange - allerede fra nu -, herunder også akut udredning som ambulant funktion og dermed også en reduktion i antal indlæggelsesforløb i de stationære sengeafsnit. Denne omstilling er allerede godt begyndt og forventes yderligere intensiveret forud for indflytning i det nye hospital.

Der er aktuelt cirka 14 akutte neurologiske indlæggelser pr. døgn. Afdelingen har i alt 48 stationære senge og 8 neurologiske senge i FAM. Afdelingen er aktuelt bemandet med 20 speciallæger og 13 reservelæger.

Akut neurologi

Som ansøger har du mod, lyst, vilje og evner til at bidrage aktivt til implementeringen af nye ambitiøst tilrettelagte patientforløb med høj og tidssvarende faglig kvalitet og de deraf følgende ændrede arbejdsgange indenfor den helt akutte neurologi.

Ansættelsen indebærer fast tilknytning til de neurologiske senge og funktioner i FAM og ambulatorium for akut neurologi – samlet i ét fælles lægeligt driftsledelsesområde.

Kliniske funktioner

Primært akutte speciallægevurderinger, indlæggelser, udskrivelser, stuegang, tilsyn i FAM og supervision af et i forvejen velfungerende akutteam bestående af 5 læger. Dertil akutte / subakutte udredningsforløb i ambulatoriet. De kliniske funktioner udføres i tæt samarbejde med de neurologiske kolleger såvel som kolleger i Akutafdelingen og de øvrige specialer. Ansøgeren forventes at besidde bred klinisk neurologisk erfaring som overlæge med ekspertise indenfor det akutte neurologiske felt og gerne også indenfor et af de større subspecialeområder.

Ledelsesfunktioner

Ansøgeren vil skulle varetage funktion som områdeansvarlig overlæge og indgå i afdelingens tværfaglige ledergruppe sammen med afdelingens to øvrige områdeansvarlige overlæger.

Ansøgeren forventes derfor at besidde tilsvarende ledelsesmæssige kompetencer på baggrund af dokumenteret ledererfaring og relevante lederkurser/-uddannelse.

Ledelsesopgaven vil udover det interne tværfaglige ledelsessamarbejde også omfatte et væsentligt samarbejde med områdeansvarlige overlæger fra øvrige relevante specialer i FAM. 

Uddannelsesfunktioner

Alle speciallæger deltager aktivt i videreuddannelsen af læger i såvel hoveduddannelsesforløb som introduktionsforløb og KBU. Alle læger deltager ligeledes aktivt i studenterundervisning samt den interne tværfaglige undervisning. Uddannelse er en integreret del af de kliniske funktioner.

Du bidrager med energi og entusiasme i uddannelsesfunktionerne og påtager dig gerne opgaven som klinisk vejleder for 1-2 yngre kolleger såvel som andre uddannelsesrelaterede opgaver i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge. Derudover må særlige uddannelsesopgaver i relation til yngre læger fra alle specialer i FAM påregnes.

Forskning

Afdelingen ønsker at intensivere forskningsaktiviteten indenfor det kliniske neurologiske område. Du har som ansøger betydelig forskningsmæssig erfaring og meget gerne et ønske om at bringe denne erfaring i anvendelse under eventuel ansættelse ved initiering af eller deltagelse i kliniske forskningsprojekter.

Tilbuddet til dig

Du tilbydes en klinisk hverdag med mange spændende kerneneurologiske problemstillinger, et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger og med fine muligheder for såvel faglig udvikling som udvikling som leder.

Til stillingen er knyttet vagtforpligtigelse (bagvagtsfunktion).

Tiltrædelse 1.1.22 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS.

Ansøgningen

Ansøgere skal i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller.

Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. 

Ansøgningsfrist mandag d. 6. oktober 2021 klokken 12:00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 41.

Yderligere oplysninger

Henvendelse til Kai Jensen, ledende overlæge, Dr.med. kai.jensen@regionh.dk

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Kai Jensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    234983
  • Quick-nr.
    416818
  • Indrykningsdato
    21-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Kai Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    234983
  • Quick-nr.
    416818
  • Indrykningsdato
    21-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.