Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Fysioterapeut med fokus på smerteområde

 

Vi søger en fysioterapeut til at varetage fysioterapitilbuddet i Tværfagligt Smertecenter

Fysioterapiafsnittet er en del af Afdeling for Fysio- og ergoterapi på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus.

Stillingen er organisatorisk i Fysioterapiafsnittet. Arbejdsområdet ligger i Tværfagligt Smertecenter.

Fysioterapiafsnittet samarbejder alle sengeafdelinger og ambulatorier på Næstved Sygehus. Vi er 28 medarbejdere, hvoraf 25 er fysioterapeuter. Vi har otte fysioterapi praktikpladser til studerende fra Professionshøjskolen Absalon 

I samarbejde med vores tværfaglige forskningsenhed lægger vi høj vægt på forskning og udviklingen inden for klinisk relevante områder for afdelingen samt efterfølgende implementering af resultaterne i den kliniske virkelighed. ​

Om Tværfagligt smertecenter Næstved

I Smertecenteret arbejder vi tværfagligt mellem sekretærer, læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver og fysioterapeuter – i alt 21 engagerede medarbejder som samarbejder om den tværfaglige smertebehandling til mennesker med kronisk, komplekse non- maligne smerter. Deraf er der 2 fysioterapeuter.

I centeret varetages komplekse non-maligne kroniske smertepatienter, med individuelle forhistorier og årsager til den kroniske smertetilstand. Kroniske smerter får ofte en stor indflydelse på, hvordan man lever sit liv. Det kan opleves som at leve med et usynligt handicap og kan medføre flere ledsagesymptomer. Den enkelte har ofte prøves flere slags behandlinger og smertefrihed er sjældent en mulighed for den komplekse kroniske smertepatient.

Som fysioterapeut i Tværfagligt Smertecenter Næstved bliver du en del af en attraktiv og fagligt stærk arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde om at leve livet med en kronisk smertetilstand. Du vil blive en del af et levende og udviklende tværfagligt team med et højt fagligt miljø, engagement og mulighed for både tæt faglig sparring og selvstændighed. Et godt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for at gruppen trives.

Om stillingen

Stillingen er en fysioterapeutisk 37 timers stilling i Tværfagligt Smertecenter Næstved.

Som fysioterapeut i Tværfagligt Smertecenter Næstved vil du skulle bruge en bred palette af undersøgelser, viden, pædagogiske og kognitive metoder. Du vil være ansvarlig for og varetage den fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering, som danner udgangspunkt for den videre fysioterapeutiske behandling, enten individuelt eller på holddeltagelse. Det er dig som fysioterapeut sammen med patienten, som vurderer hvorvidt patienten kan drage nytte af den fysioterapeutiske kontakt som del af den tværfaglige behandling.

I dit fysioterapeutiske arbejde vi du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med patient og det behandlerteam, som er tilknyttet. Gennem relations arbejde og aktiv lytning vil du skabe en forståelse for den enkeltes behov og motivation, for at du kan være en aktiv del i at støtte den enkelte til selvhjælp for at mestre, håndtere og accepterer sin kroniske smertetilstand som et vilkår i livet.

Du vil have mulighed tæt for mono- og tværfaglig sparring, samt drøftelse på tværfaglige konferencer.

Personlig og Faglige kompetencer  

  • Interesse for mennesker med komplekse kroniske smerter

  • Mod på at kommunikere med patienter og pårørende i krise, sorg og frustration

  • Klinisk erfaring på smerteområdet

  • Lyst til at arbejde tværfagligt i et sundhedspædagogisk regi

  • Gode undervisnings- og formidlingskundskaber

  • Trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justeringer og udvikling

Du må gerne have kendskab til

  • Den motiverende samtale

  • Den kognitiv metode

  • Psykiatri

Samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Bjarne Rasmussen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014130
  • Quick-nr.
    416922
  • Indrykningsdato
    22-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Bjarne Rasmussen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014130
  • Quick-nr.
    416922
  • Indrykningsdato
    22-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.