Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Drømmer du om at være vores nye Kliniske sygeplejespecialist?

Afdeling V, anæstesiologisk –operationsenhed søger pr. 01. januar 2022 eller efter aftale en klinisk specialist til vores Operationsområde syd.

Du vil sammen med funktionsledelsen være med til at lede udviklingen af sygeplejen, sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af den nyeste viden.

Operationsgangene er på nuværende tidspunkt opdelt i tre afsnit. I det nye år igangsættes en organisatorisk transformation frem mod Svendborg som Specialsygehus, der indebære at afdelingen ved udgangen af 2022 er samlet i én operationsenhed. Du vil som klinisk sygepleje specialist blive inviteret ind til at være en del af holdet, der skal styrke det kliniske udviklingsarbejde omkring den kommende forandring.

Stillingen er en kombinationsstilling på 37 timer om ugen. Rammen for fordelingen mellem kvalitets-, patientsikkerheds- og udviklingsarbejde og klinisk arbejde vil som udgangspunkt være 50/50. Du skal fortrinsvis arbejde i dagtiden, men du kan også forvente nogle vagter. I din oplæringsperiode og ferier må det forventes at arbejdet primært vil være i klinikken.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med funktionsledelsen, som består af 3 afdelingssygeplejersker (2 for operation og en for anæstesien) samt en funktionsansvarlig overlæge.

Vi kan tilbyde:
•    Et spændende job med mulighed for at præge udviklingen i det kommende Operations område Syd. 
•    At blive en del af en afdeling med fokus på betydningen af gode patientforløb og forbedringer, så patienterne oplever sig set, hørt og respekteret.
•    At blive en del af en afdeling med et rigtig godt arbejdsmiljø og hvor dialog, inddragelse og medindflydelse vægtes højt, hvor ledelsen deltager aktivt og sammen med medarbejderne tager fælles del i bestræbelserne på at sikre det gode arbejdsmiljø.

Dine ansvarsområder/opgaver vil være:
•    At facilitere og udvikle en forskningsbaseret klinisk praksis forbundet med og udsprunget af klinisk praksis, så afsnittes patienter sikres bedst mulig kvalitet og patientsikkerhed
•    Medvirke til at skabe sammenhængende og effektive patientforløb med fokus på patienttilfredshed og patientinddragelse
•    Igennem arbejdet i klinisk praksis at identificerer og analyserer kliniske problemstillinger med henblik på at udøve forskningsbaseret praksis for derved at sikre patienten den højest mulige sygeplejekvalitet inden for specifikke kliniske områder og patientforløb
•    Facilitere udvikling af sygeplejepersonalets kliniske kompetencer, herunder initiere udviklingstiltag og medvirke til forskning i eget afsnit
•    Understøtte afdelingens visioner, strategier og udviklingsplan, herunder implementering af Strategi for sygepleje igennem arbejdet med indsatsområderne
•    At være redaktør i infonet og medvirke til udarbejdelse og implementere retningsgivende dokumenter relevant for den kliniske praksis
•    At deltage i forbedringsarbejdet i afdelingen og medvirke til at skabe overblik og sammenhæng på kvalitets- og forbedringsområdet og være ressourceperson i forhold til anvendelse af OUH’s metoder til forbedringsarbejdet
•    At være sparringspartner til afdelingssygeplejersken/funktionsledelsen og arbejde med og understøtte disse i forbedringsarbejdet, herunder ved tavlemøder med opdaterede data
•    At deltage i arbejdet med patientsikkerhed ved proaktiv og reaktiv risikostyring 
•    At varetage introduktion, oplæring, kompetenceudvikling af nye medarbejdere
•    At undervise og vejlede kolleger samt medvirke til kompetenceudvikling

Om afdelingen:
Anæstesilogisk afdeling V Svendborg, har ledelsen over de tre operationsgange som samme skal være operationsområde Syd. Operationsgangene er fordelt på to matrikler på Nyborg og 2 etager i Svendborg. Samlet er der i dag ca. 80 operationssygeplejersker og 35 anæstesisygeplejersker.

Operationsgangene dækker i 5 specialer, A (Parenchymkirurgi), L (Urologien) og D (Gynækologi) samt O (ortopædkirurgi) og F(Øre-Næse-Halskirurgi). Afdelingen modtager primært ambulante, elektive patienter, en mindre gruppe af vores patienter indlægges efter deres operation. Afdelingen har akut funktion i forhold til fødsler/sectio, ortopædkirurgiske indgreb efter fraktur samt akutte abdominale operationer. 

Afdelingen har fokus på udvikling for at sikre en høj kvalitet af pleje og behandling til vores patienter og sikre, at personalet løbende understøttes i at holde sig ajour og kompetenceudvikler sig i specialet. 

Afdeling V ønsker at have et godt læringsmiljø med mulighed for udvikling og karriereveje for alle. Som klinisk specialist skal du være en del af arbejdet med at implementere kompetencekort for erfarne sygeplejersker. 

Udviklingsarbejdet lykkedes i samarbejde med afdelingsledelsen, afdelingens forbedringsforum, patientsikkerhedsgruppe samt øvrige nøglepersoner og medarbejdere i afdelingen. Udviklingsarbejdet sker igennem tavlemøder og stor medarbejderinvolvering.

Interne RSD ansøgere kan se mere om afdelingen på intranettet: 
Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V (linket er kun tilgængelig for ansatte i Region Syddanmark)
Klinisk sygeplejespecialist, funktionsbeskrivelse 
Strategi for Forbedringsarbejdet i Afdeling V, OUH Svendborg 2021-2024 
Sygeplejefagligt Forum (linket er kun tilgængelig for ansatte i Region Syddanmark)

Vores forventninger:
Vi forventer at du:
•    har et højt fagligt engagement og klinisk kompetence til at yde sygepleje af høj kvalitet til den kirurgiske patient
•    har gode samarbejdsevner og organisatorisk forståelse, med en åben og anerkendende tilgang til kolleger og patienter
•    fungerer som faglig sparringspartner for funktionsledere, afdelingens kvalitetskoordinator og nøglepersoner
•    er selvstændig og fleksibel i opgavevaretagelsen og er tydelig og bevidst om egen og andres kommunikation
•    trives i mange forskelligartede og tværfaglige sammenhænge, da vi er en afdeling med højt patientflow, hvor man ofte skal have flere bolde i luften
•    har evne og lyst til at administrere en stilling, der er delt mellem kliniske opgaver og udviklingsopgaver
•    bidrager aktivt til et godt læringsmiljø
•    er god til at samarbejde, formidle og videndele inden for og uden for egen organisation

Uddannelseskrav:
Autorisation som sygeplejerske og minimum 2 års erfaring med klinisk sygepleje
Relevant kandidat- eller masteruddannelse. Eller ønsker at gå i gang

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og protokollat på OUH.

Ansøgningsfrist: 8. november 2021.
Ansættelsessamtaler: 11. november 2021. 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lisbeth Juulsgaard : Lisbeth.Juulsgaard@rsyd.dk  eller afdelingssygeplejerske Gitte Mengel: Gitte.Mengel@rsyd.dk  tlf. 2481 0599.

Du er også velkommen til at komme på besøg.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Tine Kjeldtoft Jensen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    217339
  • Quick-nr.
    417017
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Tine Kjeldtoft Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    217339
  • Quick-nr.
    417017
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.