Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Brænder du for uddannelse, læring og udvikling? Så er du måske vores klinisk sygeplejerskespecialist med uddannelsesansvar for efteruddannelse af opvågningssygeplejersker

Vi er 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet i vores opvågning (POA). Vi er et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.

Vi arbejder med kompetenceudvikling og prioriterer uddannelse højt. Vi glæder os derfor meget over, at vi nu kan sende vores sygeplejersker på den nye efteruddannelse for opvågningssygeplejesker. I denne forbindelse er det blevet tydeligt for os, at vi mangler kompetencer indenfor pædagogik og voksenlæring, som vi håber, at du kan tilføre afsnittet.

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist på kandidat eller masterniveau i en delt stilling mellem klinisk praksis og uddannelsesansvar, der kan varetage den spændende nye opgave, vi står overfor. Det vil være et stort plus, hvis du har erfaring inden for det anæstesiologiske område, men det er dine kompetencer indenfor pædagogik og voksenlæring, vi vægter højest.

I POA plejer og behandler vi patienter både før og efter akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for specialisering inden for disse områder. VI har 16 pladser. Derudover har vi i dagstiden 6 pladser til perifere nerveblokadeanlæggelser i blokrumsfunktionen på operationsgangen.

Dine opgaver:

  • Medvirke til at skabe et spændende uddannelse- og læringsmiljø, hvor refleksion, dialog, faglig og personlig udvikling er nøgleord.
  • Fungere som underviser og rollemodel sammen med vores meget erfarne sygeplejerske med klinisk specialfunktion.
  • Supervision af afsnittets vejledere, som bl.a. har med den nye efteruddannelse at gøre.
  • Deltage i den regionale gruppe, der varetager opvågningsuddannelsen.
  • Vejlede ved afsluttende opgaver herunder godkende kursistens emnevalg og problemformulering i samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist.
  • Styrke det faglige og det pædagogiske niveau hos alle sygeplejersker i afsnittet og bidrage med energi og lyst til at sætte dit eget præg på den nye funktion.

Vi tilbyder dig:

  • En stilling med høj grad af indflydelse på hvordan uddannelsesmiljøet i afsnittet fremadrettet skal forme sig.
  • Et afsnit, hvor uddannelse præger vores hverdag. Vi er et led i uddannelse af både sygeplejestuderende, anæstesikursister, introlæger og hoveduddannelseslæger og ambulancereddere.
  • Samarbejde med de andre uddannelsesansvarlige i anæstesiafdelingen.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med stor rummelighed og hvor hensynet til den enkelte bliver prioriteret højt, men hvor hensynet til fællesskabet altid er i højsædet.
  • En varieret stilling tæt på klinisk praksis, hvor du har vagt hver 4. weekend og et reduceret antal aften-og nattevagter.
  • Oplæring i opvågningsspecialet, hvis du ikke selv har erfaring fra området.
  • Samarbejde med afsnittets sygeplejerske med klinisk specialfunktion og med mange års praktisk erfaring inden for opvågningssygeplejen, og vores i øvrigt velfungerende team af kliniske vejledere og daglige vejledere.

 

Du vil referere til oversygeplejerske Charlotte Wegmann, men i den daglige planlægning til afdelingssygeplejerske Iben Toftegaard.

Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Charlotte Wegmann på tlf. 24786406 eller afdelingssygeplejerske Iben Toftegaard på tlf. 91 17 09 56.  Du er også velkommen til at aftale et uforpligtende besøg.

 

Ansøgningsfrist er søndag d. 24. oktober.

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag d. 26. oktober.

Stillingen er til besættelse 1. december 2021 eller efter aftale. Som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Iben Toftegaard
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235089
  • Quick-nr.
    417023
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Iben Toftegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235089
  • Quick-nr.
    417023
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.