Region Nordjylland

Fællessekretariat, Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Fællessekretariatet i Thisted, Aalborg Universitetshospital, søger lægesekretærer.




Vi mangler lægesekretærer i Fællessekretariatet i Thisted til 2 faste stillinger.

Vi søger derfor en lægesekretær på 32 – 37 timer til vores sekretariat i Akutmodtagelsen pr. 1.12.2021 og en lægesekretær på 32 – 37 timer til en stilling i sengeafsnitsteamet pr. 1.12.2021 eller meget gerne tidligere.

Akutmodtagelsens Sekretariat er døgnbemandet og man arbejder derfor i skiftende vagter og hver 3. weekend. Man bliver en del af et team af lægesekretærer, der dækker alle funktioner og opgaver. Der er forskellige arbejdsstationer og der roteres mellem stationer og opgaver, men der er samtidig et tæt samarbejde og koordinering af de daglige funktioner. I vagter og weekender er der skrivning og enkelte andre opgaver for de øvrige afsnit på matriklen ud fra fastlagt prioritering.

I sengeafsnitsteamet dækkes funktionen som udgangspunkt mellem 7.30 – 15.00 på alle hverdage. Man samarbejder i teamet med de øvrige lægesekretærer på 2 sengeafsnit. De tre sengeafsnit dækker flere forskellige medicinske og kirurgiske specialer. Der skal forventes afløsning på et andet sengeafsnit efter behov specielt i ferieperioder og der kan derudover forventes enkelte planlagte vagter i Akutmodtagelsen.

Der er i begge afsnit stort samarbejde med både sygeplejersker og læger omkring den fælles planlægning af patientforløbene og der arbejdes med fokus på patienten og patientsikkerheden i afsnittenes forskellige forløb.

Som lægesekretær i Thisted, er man ansat på Aalborg Universitetshospital, Klinik Medicin og Akut, Fællessekretariatet, Thisted. 

Fællessekretariatet består af lægesekretærer fra alle kliniske afsnit på matriklen (med undtagelse af Billeddiagnostisk Afsnit) og man er derved en del af et større fagligt fællesskab. Der er samarbejde på tværs i sekretariatet og man hjælper hinanden, når der er mulighed for det.

Fællessekretariatet er praktikplads for lægesekretærelever og vil fra efteråret 2021 også være praktikplads for studerende fra uddannelsen til Sundhedsadministrativ Koordinator.


Vi tilbyder:
Faglige udfordringer og en afvekslende hverdag.

Mulighed for at tilegne sig mange forskellige kompetencer indenfor flere specialer.

Tæt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger i sekretariatet og det øvrige personale på afsnittet.

Vi forventer at du er:
Fleksibel og parat til forandringer

Ser muligheder for udvikling, både hvad angår opgaver i afsnittet, koordinering og digitalisering på tværs.

Serviceminded og har fokus på det gode patientforløb

Stabil og villig til samarbejde både internt og eksternt og med flere forskellige faggrupper.

Vi gør opmærksom på at:
Uddannelse som lægesekretær er obligatorisk for at komme i betragtning til stillingen.

Erfaring indenfor området og specialerne er ingen betingelse, der vil være introduktion og oplæring.

Kendskab til de IT-systemer, som sygehuset benytter (Clinical, Office-pakken, digital diktering, Bookplan osv.) vil være en fordel, men er ikke nogen betingelse.

Det praktiske:
Stillingerne er på 32 – 37 timer efter aftale og ønske.
Stillingerne er klar til besættelse fra 1. december 2021 eller efter aftale – gerne tidligere.

Der forventes afholdt samtaler torsdag den 28.10 i uge 43.

Har du lyst til at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Lisbeth Thomsen på telefon 20558445 eller mail på lisbeth.albrecktsen.thomsen@rn.dk

Derudover kan du kontakte Koordinerende sekretær Liselotte Bagger Jensen på 97650748 eller Koordinerende Sekretær Jette Støvlbæk på 97650729.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lisbeth Thomsen
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    11766
  • Quick-nr.
    417114
  • Indrykningsdato
    27-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Lisbeth Thomsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    11766
  • Quick-nr.
    417114
  • Indrykningsdato
    27-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.