Kompetent lægesekretær søges til, efter vores mening, landets bedste ambulatorie !
Vi søger en lægesekretær til vores Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik i Holbæk. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. december 2021 eller snarest muligt.
Kompetencer
- Godkendt lægesekretæruddannelse
- Erfaring og rutine i Office-pakken er en fordel
- Erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
- Erfaring fra arbejde i ambulant funktion
- God kollega med humor, gode samarbejdsevner og mødestabilitet
- Der lægges vægt på, at du kan arbejde som teamspiller, men også selvstændigt, herunder tilrettelægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver selvstændigt og målrettet
- Serviceminded, venlig og rummelig
- fleksibel og kan deltage positivt i løsning af samtlige lægesekretæropgaver
Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre 4 teams, et børne team, et unge team, et ADHD team og et sekretær team.
Børneteamet varetager primært udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn mellem 3-13 år. Ungeteamet varetager udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos unge mellem 13 og 17 år. Endvidere et ADHD-team, der varetager behandling af hele aldersgruppen. Sekretær teamet varetager lugefunktion, passer telefoner, administrative opgaver samt understøtter og servicere klinikerne på tværs af teams.
Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske felt, som det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.
Læs mere om klinikken her.
Arbejdsopgaver
- Telefonisk kontakt med familier og professionelle samarbejdspartnere
- Indkalde patienter, herunder planlægning og booking af undersøgelsesplaner
- Direkte patientkontakt samt kontakt til familier og netværk ved modtagelse i lugen eller telefonisk
- Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
- Varetager lugefunktion, telefon og al indkommen post, fysisk såvel som virtuelt på mail og via MinSp. Varebestilling m.v.
- Ad hoc opgaver for den tværfaglige personalegruppe
Vi tilbyder dig
- En grundig introduktion til huset, stillingen og kerneopgaver
- Arbejdsopgaver i "!rullende" skema, så kompetencer øves og dagene er aldrig ens
- En solid lægesekretærgruppe, der værdsætter arbejdet i et godt, tværfagligt miljø
- En travl men spændende arbejdsplads med varierende og selvstændige arbejdsopgaver
- Et rart og trygt arbejdsmiljø
- Egne ansvarsområder
- Gode fysiske rammer
- Deltagelse i lægesekretærmøder
- Deltagelse i personalemøder, temadage og personaletræning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
- Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
- Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
- Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
- Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
- Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
- I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningsansvarlig overlæge, to Ph.d.-studerende og en post doc. Nærmere oplysninger om Forskningsenheden findes her
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved afdelingssygeplejerske Helle Vibholm på telefon 58 53 82 77 eller afdelingsledelsen ved Poul Erik Ravnsmed på 29 27 12 66.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist 24. oktober 2021
Samtaler 27. oktober 2021
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Birkevænget 7, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Helle Vibholm - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
014266 - Quick-nr.
417720 - Indrykningsdato
04-10-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×