Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Klinisk jordemoderspecialist/post doc. til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital opruster indenfor forskningen på jordemoderområdet, og opslår hermed en stilling som klinisk jordemoderspecialist/post doc. Du vil være ansat på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, men du vil også blive en del af et inspirerende forskningsmiljø på tværs af hospitalet bestående af ph.d.studerende, forskningslektorer, forskningsledere, post doc. forskere, professorer m.fl. Her har du mulighed for at indgå i eller selv etablere samarbejde på tværs af sundhedsfaglig grunduddannelse, specialer og sektorer.

Fælles for alle klinisk specialist/post doc. stillinger på hospitalet er, at 50% af stillingens samlede arbejdstid er målrettet forskning, som fx kan være dit post doc. projekt. Den forskning, du udfører, vil udspringe af din egen forskningsinteresse, men skal også udføres i overensstemmelse med afdelingens profil, Amager og Hvidovre Hospitals Forskningsstrategi og Region Hovedstadens Forskningspolitik.

Den øvrige arbejdstid er øremærket udviklingsrelaterede opgaver i Gyn-Obs. Omdrejningspunktet for disse opgaver vil være at bidrage til opbygning, udvikling og vedligeholdelse af en evidensbaseret jordemoderpraksis.

Den kliniske jordemoderspecialist/post doc. stilling er organisatorisk placeret i stabsfunktion til chefjordemoderen og skal i alle elementer, som er indeholdt i stillingen, samarbejde med afdelingsledelsen, afsnitsledelserne, udviklings- og kvalitetsjordemødre samt det øvrige kliniske personale.

Vi søger en post doc. jordemoder med indgående kendskab til specialet og med en stærk forskningsprofil. Din funktion vil bl.a. være:

  • At knytte patientnær forskning og jordemoderpraksis sammen
  • At identificere jordemoderfaglige udviklings- og forskningsprojekter og sammen med afdelingen medvirke til at sætte retning for forskning i jordemoderfaglighed i afdelingen
  • At initiere og motivere til jordemoderforskning udsprunget af kliniske problemstillinger fra jordemoderpraksis
  • At medvirke og initiere til implementering af forskningsresultater i jordemoderpraksis i afdelingen
  • At medvirke i tværgående forskningsprojekter i Gyn-Obs
  • At gennemføre egen selvstændig jordemoderforskning på et internationalt niveau
  • I samarbejde med afdelingsledelsen og Seniorforskere i Gyn/Obs at sikre de økonomiske rammer for forskningen, herunder være aktiv ansøger til interne og eksterne midler til forskningsprojekter
  • At være sparringspartner, superviser og vejlede forskningsinteresserede jordemødre
  • At undervise i relevante jordemoderfaglige områder både internt og eksternt
  • At være med til at brande afdelingen nationalt og international gennem jordemoderforskningen

Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige kvalifikationer samt forsknings- og klinisk erfaring

  • Dansk autorisation som jordemoder
  • Dokumenteret akademisk videreuddannelse på ph.d.-niveau
  • Dokumenteret erfaring med klinisk forskning og publicering af videnskabelige artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter
  • Klinisk erfaring inden for jordemodergerningen

Vi forventer, at du er

  • Visionær og reflekterende
  • Analytisk, systematisk og fokuseret
  • God til at kommunikere og formidle
  • Imødekommende, åben og udviser tillid og respekt
  • Initiativrig, handlekraftig og vedholdende
  • God til at samarbejde
  • Diplomatisk
  • Ansvars- og økonomisk bevidst
  • God til netværksdannelse

Stillingen er på fuld tid, og forventes besat d. 01.12.21 eller efter nærmere aftale.

Spørgsmål til stillingen og rekvirering af en stillingsbeskrivelse, hvor de forskningsrelaterede opgaver i afdelingen er uddybet, kan rettes til:

Professor Anne Brødsgaard, telefon
+45 22 91 32 41, mail:  Anne.Broedsgaard.Madsen@regionh.dk eller
Professor Lone Krebs, telefon +45 38 62 07 05, mail: lone.krebs@regionh.dk

Der er også mulighed for at kontakte chefjordemoder Dorte Dahl på telefon
+45 40 28 37 78, eller via mail: dorte.dahl.03@regionh.dk


Ansøgningsfrist: Lørdag d. 23. oktober 2021

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d. 26. oktober 2021

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Harms Krøll
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235415
  • Quick-nr.
    417743
  • Indrykningsdato
    05-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mette Harms Krøll
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235415
  • Quick-nr.
    417743
  • Indrykningsdato
    05-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.