Region Midtjylland

ØNH, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Sekretariatsfællesskabet Øre-Næse-Halsafdelingen og Øjenafdelingen søger uddannet lægesekretær

Vi har plads til en ekstra på holdet fra 01.12.21

Har du lyst til at være en del af en engageret sekretærgruppe, der arbejder med faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde, høj grad af selvstændighed og har et godt, uformelt arbejdsmiljø? – Så har vi måske jobbet til dig.

Sekretariatsfællesskabet vokser, og vi mangler derfor endnu en lægesekretær
Vi har fokus på det gode patientforløb samt relationen mellem de fagpersoner, der involveres i dette. Her spiller lægesekretærerne en vigtig rolle, og anvender såvel brede som dybe kompetencer i arbejdet med at tilrettelægge patientforløbene. Sekretærarbejdet er kendetegnet ved stor ansvarlighed, travlhed og mange bolde i luften på samme tid – udfordringer hver dag. Sekretærgruppen løfter en bred palette af opgaver, der hele tiden udvikler sig i takt med, at nye initiativer sættes i søen. På ØNH-afdelingen foregår ligeledes en del forskning, og også her har lægesekretæren en vigtig rolle.

Sekretariatsfællesskabet består af i alt 20 sekretærer, hvoraf de 7 primært arbejder på Øre-Næse-Halsafdelingen, og det er her, vi mangler endnu en kollega. Du vil skulle være i ØNH-ambulatoriet med vekslende arbejdsopgaver, som går på skift sekretærerne imellem, samt bemande receptionen på vores sengeafsnit i perioder. Derudover skal du være indforstået med, at opgaver, der går på tværs af sekretariatet også kan komme i spil.
Den primære arbejdstid er som udgangspunkt i dagtid på hverdage, men man være indstillet på at være til stede i afdelingen, når patient flowet kræver det, og tingene kan ændre sig over tid.

Vi tilbyder dig plads på et selvledende team med høj faglighed. Du kan blive del af et værdsat team, som løfter mange forskelligartede opgaver, på en afdeling der er i rivende udvikling.

Om dig:  
  • Uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) og har en positiv tilgang til forandringer, der giver mening for det tværfaglige samarbejde i patientforløbene.
  • En aktiv medspiller i udviklingen af sekretærgruppen, er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine egne kompetencer og kvalifikationer.
  • Trives med patientkontakt og god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • Ansvarlig, serviceminded og imødekommende.
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger under givne rammer.
  • Har mod på udvikling, og lyst til at byde ind på specialistopgaver.
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes

Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
  • Skrive og registrere patientrelaterede notater.
  • Indkaldelser af patienter til undersøgelse.
  • Diverse receptionsopgaver, f.eks. modtagelse af patienter, telefonbetjening, indskanning, håndtering af korrespondance, prøvesvar m.m.
  • Indgå i rul, der bemander sengeafdelingen.
  • Mulighed for specialeopgaver afhængig af kompetencer og præferencer.
Stillings- og funktionsbeskrivelse

For mere information og spørgsmål er du velkommen til at kontakte
sekretariatsleder Mette Lund Andreassen, på melanr@rm.dk eller telefon 22468029.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 23.10.21
Samtaler forventes afholdt: 26.10.21

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Mette Lund Andreassen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32581
  • Quick-nr.
    417780
  • Indrykningsdato
    06-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Mette Lund Andreassen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32581
  • Quick-nr.
    417780
  • Indrykningsdato
    06-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.