Lægesekretær til Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring
Vi søger en lægesekretær, der kunne tænke sig at være en del af afdelingens reception og bookingsekretariat. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge til besættelse pr. 1. december 2021.
Vi har fået en 3. CT-scanner, bookingopgaverne bliver stadig mere komplekse og vi forventer endnu mere travlhed. Derfor har vi brug for en dygtig kollega.
Vi bliver med dig 13 lægesekretærer i afsnittet. Arbejdsopgaverne i booking/reception er tilrettelagt i et 14-dages rul, så alle kender alle opgaver.
Bookingsekretariatet er afsnittets omdrejningspunkt, og receptionen er afsnittets ansigt udadtil.
Vi er fagligt stolte, og som lægesekretær i Billeddiagnostisk Afsnit bidrager vi til, at patientens vej igennem afsnittet forløber professionelt og effektivt.
Vi afholder ugentlige tavlemøder med den afsnitsledende radiograf. Dette understøtter kommunikationen mellem afsnittets faggrupper og medvirker til at sikre høj faglig kvalitet i lægesekretærernes opgaveløsning.
Om arbejdstider
Arbejdstiden veksler i tidsrummet 7.00 - 17.00 på ugens 5 hverdage. Man har som udgangspunkt én ugentlig dag til kl. 17.00. Over 7 uger, vil der være 2 uger, hvor arbejdstiden er til senest kl. 15.00.
Om Billeddiagnostisk Afsnit
Afsnittet ledes af afsnitsledende radiograf Christina Hounsgaard og afsnitsledende lægesekretær Lone Winther.
Afsnittet er præget af et positivt samarbejde både i lægesekretærgruppen og tværfagligt. Vi har tradition for at hjælpe hinanden og trods travlhed, har vi god plads til en uhøjtidelig omgangstone og humor, men vi vægter stadig respekten for patienterne højt.
Vi arbejder løbende med digitalisering. Vi har webbooking på udvalgte undersøgelser, vi har indført talegenkendelse og vi benytter os af automatisering. Vi forventer, at både webbooking og automatisering skal udbredes til flere opgaver og undersøgelser.
Om Diagnostisk Afdeling
Billeddiagnostisk Afsnit er en del af Diagnostisk Afdeling, som også omfatter Patologisk Institut, Klinisk Biokemisk Afsnit og Information/Omstilling.
Sekretærernes fælles kerneopgave er ”at sikre indkald til rettidig diagnostik, behandling og kontrol med høj faglig kvalitet og service, der understøtter det sammenhængende patientforløb, samt opfylder patientens lovbestemte rettigheder”.
Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen er det et ufravigeligt krav, at du er uddannet lægesekretær, og det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde med Bookplan.
Vi søger en lægesekretær, som har lyst til at være en del af en dygtig og rummelig lægesekretærgruppe. Til gengæld tilbyder vi grundig introduktion, sidemandsoplæring og sparring.
Vi søger en lægesekretær, der har lyst til at deltage positivt og engageret i løsningen af vores opgaver. Til gengæld tilbyder vi rotation på opgaverne, så alle bidrager og kan understøtte og afløse hinanden.
Vi tilbyder en lægesekretærstilling i et afsnit, der er fuldt digitaliseret, hvor man arbejder i forskellige IT-systemer – primært PAS, EasyViz, Labka og Bookplan. På sigt kommer vi også til at arbejde i NordEPJ.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone, positivt samarbejde, fleksibilitet og stabilitet, og vi forventer, at du bidrager hertil.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen eller afsnittet/afdelingen, kan du rette henvendelse til afsnitsledende lægesekretær Lone Winther på mail lowp@rn.dk eller telefon 2336 0738.
Ansøgningsfrist: Senest onsdag den 27. oktober 2021.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.
Vi glæder os til at invitere dig med på holdet.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Lone Winther Pedersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
11931 - Quick-nr.
418505 - Indrykningsdato
15-10-2021 -
Ansøgningsfrist
27-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Projektkoordinator til Forskningsenheden i Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/sundhedsfaglig koordinator
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Gynækologisk ambulatorium
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024