Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 16, 2750 Ballerup

Psykolog søges til vikariat i PTSD Teamet på Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Lær PTSD-specialet at kende og gør dine kompetencer indenfor kognitiv adfærdsterapi endnu skarpere.

Vi søger en psykolog til et 8 måneders vikariat i vores PTSD Team – Vil du være vores nye kollega?
 

Derfor skal du søge hos os!

Du bliver en del af et stort og moderne psykoterapeutisk ambulatorium, der vægter høj faglighed, og hvor trivsel og engagement er i højsædet.

Det er patientbehandlingen og fagligheden, der sætter dagsordenen i samarbejdet og i vores selvforståelse.

Ambulatoriet er kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen, og vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor vi afsætter tid af til supervision og undervisning – alt sammen for at højne det gode arbejdsmiljø.

Dertil har vi i teamet en god atmosfære, hvor den sociale trivsel har høj prioritet.
 

Lidt om jobbet og behandlingstilgangen på det psykoterapeutiske ambulatorium

Det psykoterapeutiske ambulatorium er opdelt i 3 teams – et team for hhv. personlighedsforstyrrelser, affektivt lidelser og PTSD. Du bliver tilknyttet PTSD-teamet.

Sammen med resten af teamet behandler du både patienter i hovedfunktion og regionsfunktion (hele Region Hovedstaden).  Vi arbejder ud fra evidensbaserede metoder med Traume Fokuseret Kognitiv Adfærdsterapi, Cognitive Processing Therapy og Prolongede Exposure, og vi arbejder manualbaseret.

Jobbet indebærer primært individuel terapi, men der vil også være løbende gruppebehandlinger samt faste pårørende-tilbud.

Mere præcist vil dine opgaver indebære:

  • Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder, primært individuelt.
  • Netværkssamarbejde og pårørendearbejde.
  • Indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, team- og fællesmøder samt undervisning i ambulatoriet. 

Vi er ca. 30 medarbejdere i ambulatoriet bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut og en tværgående socialrådgiver. PTSD teamet består af 2 speciallæger og 10 psykologer.
 

Kvalifikationer

Vi søger psykolog (Cand.psych.) med erfaring i kognitiv adfærdsterapi (KAT) og gerne erfaring med behandling af PTSD og/eller psykiatri.

Vi forestiller os en kollega der:

  • Går selvstændigt til arbejdsopgaver.
  • Er samarbejdsmindet og med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde
  • Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
     

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et vikariat på 8 måneder på 37 timer ugl.  med ansættelse 1. december 2021.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

 

Ansøgningsprocedure

Ønsker du at vide mere om stillingen eller teamet kan du kontakte:

  • Afsnitsleder og specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller, tlf.: 38645010
  • Afsnitsledende overlæge Nadia Lyhne Andersen, tlf.: 38645010
  • Chefpsykolog Juno Calmer, tlf.: 38646070

Ansøgning og CV sendes via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 2. november 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 44.
 

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Ambulatoriet er tilknyttet Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), der er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling.

PCB har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning.

PCB har en stor psykologgruppe på over 80 personer på tværs af afsnittene, fri parkering samt en meget attraktiv kantineordning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Kirsten Møller
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235780
  • Quick-nr.
    418675
  • Indrykningsdato
    19-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Kirsten Møller
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235780
  • Quick-nr.
    418675
  • Indrykningsdato
    19-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.