Lægesekretær til Reumatologisk Ambulatorium
Har du lyst til at blive den del af et fagligt stærkt team, hvor hverdagen er præget af det gode samarbejde - både tværfagligt og monofagligt – med målet om at sikre et godt patientforløb for de nordjyske patienter? Så har vi netop stillingen til dig.Reumatologisk Ambulatorium på Regionshospital Nordjylland i Hjørring søger pr. 1. januar 2022 en ny lægesekretær til vores team på i alt seks lægesekretærer og én elev.
På Reumatologisk Ambulatorium undersøger, diagnosticerer og behandler vi patienter med gigt- bindevævs- muskel- og skeletsygdomme. I Rygambulatoriet modtager vi reumatologiske patienter med lidelser i ryg og nakke.
Vi har en stor ambulant funktion med meget patientkontakt og tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer samt fysio- og ergoterapien.
Reumatologisk Ambulatorium er en del af Medicinsk sekretariat, hvor vi samlet set er 32 lægesekretærer fordelt på forskellige specialer.
Om jobbet
Den ledige stilling er en fast fuldtidsstilling i almindelig dagtid mandag – fredag. Den normale mødetid vil være kl. 8:00-15:30. Vi giver mulighed for fleksible arbejdstider, og der er samtidig mulighed for hjemmearbejde i det omfang, som opgaven tillader det.
Vi arbejder med arbejdsfordeling, hvilket betyder, at vores arbejdsopgaver ændres uge for uge. På den måde vil du, over tid, have solid indsigt og kompetencer inden for alle teamets opgaver. Vi sikrer selvfølgelig den nødvendige oplæring ved tiltrædelse.
Som lægesekretær på Reumatologisk Ambulatorium referer du til den ledende sekretær, som er en del af Medicinsk afdelingsledelse sammen med tre afsnitsledende sygeplejersker samt en ledende overlæge. Afdelingsledelsen referer direkte til Hospitalsledelsen - i praksis betyder det, at der er kort fra idé til handling.
I foråret 2022 skal nyt EPJ-system (Nord-EPJ) implementeres på Regionshospital Nordjylland. Her er lægesekretæren en vigtig ressource i forhold til at sikre god og patientsikker implementering. Her vil du, sammen med dine kollegaer, være en vigtig medspiller.
Hvilke opgaver løser vi
- Journalskrivning og registrering af patientforløb
- Telefonisk kontakt med patienter og samarbejdspartnere
- Booking og indkaldelse af patienter
- Medvirker i det hele taget til koordinering af det gode patientforløb.
Hvad kan vi tilbyde
- Selvstændige, udfordrende og forskellige opgaver i et professionelt og fagligt stærkt miljø
- Stor berøringsflade i alle lægesekretærens opgaver
- En arbejdsplads med høj kvalitet og gode udviklingsmuligheder
- Frihed under ansvar
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- God og humoristisk omgangstone
- Vi arbejder ud fra værdierne; indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme
- Alt hvad vi gør, gør vi med udgangspunkt i at understøtte det gode patientforløb.
Hvad søger vi
- Du er uddannet lægesekretær eller har erhvervet dig tilsvarende erfaring til at kunne varetage alle aspekter i lægesekretærjobbet
- Det betragtes som en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med de anvendte IT-systemer i Region Nordjylland – bl.a. det patientadministrative system, Bookplan, Clinical, Mirsk og Labka
- Du kan have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket
- Du er struktureret og forandringsparat
- Du bidrager positivt ind i vores arbejdsfællesskab og byder ind med en stabil, engageret og løsningsorienteret indsats
- Du har gode samarbejdsevner og fokus på det gode patientforløb.
Brug for yderligere oplysninger om stillingen
Kontakt da ledende sekretær Maria Østergaard Christiansen på 23 81 44 19/marc@rn.dk eller TR og lægesekretær Camilla Green Jacobsen på 97 64 20 25/c.jacobsen@rn.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: den 25. november 2021.
Samtaler forventes afholdt: den 29. november 2021.
Tiltrædelse: den 1. januar 2022.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Maria Østergaard Christiansen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
11942 - Quick-nr.
418686 - Indrykningsdato
19-10-2021 -
Ansøgningsfrist
25-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsfaglig koordinator
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Projektkoordinator til Forskningsenheden i Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Gynækologisk ambulatorium
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024