Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Spændende fast lægesekretærstilling i Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus ledig til besættelse pr. 1. december 2021 eller snarest herefter

Det sker meget sjældent, at vi kan tilbyde en fast stilling på 34-37 timer som lægesekretær i vores Børne- og Ungeafdeling, men det er nu, at muligheden byder sig. Er du uddannet lægesekretær med fagligheden i orden, og er du god til at bidrage til fællesskabet med godt humør, så tøv ikke men søg stillingen hos os. Der er tale om en fast lægesekretærstilling til besættelse 1. december 2021, men vi venter gerne lidt længere på den rette nye kollega.   

I Børne- og Ungeafdelingen har vi et helt unikt samarbejds- og fællesskabsbånd på tværs af alle faggrupper i afdelingen. Vores nye kollega skal også være god til at samarbejde og kunne mestre at sætte vores patienter/forældre i centrum og gøre en vigtig forskel fra første til sidste kontakt i et patientforløb. Vores nye kollega vil hovedsagligt få tilknytning til vores Børne- og Ungeambulatorium, hvor sekretærerne arbejder specialiseret inden for et eller flere specifikke specialer i tæt teamsamarbejde med læger og sygeplejersker.


Hvem er vi?

Børne- og Ungeafdelingens sekretariat består af 1 sekretariatsleder og 14 dygtige og engagerede lægesekretærer samt 1 lægesekretærelev. Sekretariatet er fordelt ud på flere afsnit i Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus. Afhængig af placering er der tilknyttet forskellige gruppevise opgaver som visitation og team-sekretariater med tilknytning til læger og sygeplejersker inden for et specifikt speciale.


I vores afdeling lægger vi stor vægt på åbenhed, gensidig respekt og tillid, god kommunikation og tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver m.v. Vores mål er til stadighed at levere god service på et højt fagligt niveau, at sætte vores patienter først og have fokus på ordentlighed i alt hvad vi gør, og hvad vi siger.

 

Som vores nye lægesekretær kollega skal du:  

  • være uddannet lægesekretær (krav)
  • være faglig dygtig, serviceminded og mødestabil
  • have stor erfaring i at arbejde i vores primære systemer Cosmic og DIPO
  • gerne have erfaring fra Børne- og Ungeområdet eller et ambulatorium
  • være god til at stave og formulere dig skriftligt og skal kunne tage referat
  • tage medansvar og udvise drive og engagement
  • mestre at arbejde i en dynamisk og forandringsskabende afdeling
  • bidrage til bevarelse af et godt arbejdsmiljø - hvor vi passer på hinanden
  • være positiv af sind og bidrage til at tænke i forbedrings tiltag og løsninger

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil blive:

  • besvare/hjælpe vores patienter/pårørende ved telefoniske henvendelser
  • håndtering af besøgsbookinger, ydelsesregistreringer, forløbsmarkører og rettelse af diverse fejllister
  • diverse koordinering i forhold til patienter, personale og pårørende
  • hjælpe til med at afløse/passe vores skranke i ambulatoriet
  • udfærdige breve, henvisninger og underretninger (Vi har TGK/tale genkendelse, så lægens journalnotater dikteres direkte i patientjournal)
  • rekvirering af tolk, befordring og diverse andre administrative opgaver

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling i en afdeling, hvor vi er sammen om at have patientens behov i fokus
  • et godt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • lyttende og støttende ledelse
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold                              

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af Ny Løn.
Ring gerne for uddybende spørgsmål om stillingen til sekretariatsleder Vicky Johansen, tlf.nr. 76 36 22 33.


Ansøgning
Stillingen kan søges via ”Søg stilling” linket. Ansøgningen ønsket modtaget elektronisk senest mandag den 1. november 2021.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt torsdag den 4. november og fredag den 5. november 2021.
Vi glæder os til at høre fra dig.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217814
  • Quick-nr.
    418725
  • Indrykningsdato
    19-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217814
  • Quick-nr.
    418725
  • Indrykningsdato
    19-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.