Vi har verdens bedste patienter….
............... men vi mangler dig til at tage godt imod dem
OM STILLINGEN
Mens vores gode kollega er på barsel med sin lille yndige baby, har vi brug for dig, til at passe receptionen i Geriatrisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital.
Stillingen er 30-32 timer. Mødetid kl. 8.00. Vikariatet er af fem mdrs. varighed, med opstart snarest muligt.
Det vil være en fordel, at du har kendskab til Sundhedsplatformen.
OM DIG
Du er imødekommende og gør alt du kan for at give vores patienter en god modtagelse.
Du sætter en ære i at ”din” reception er velfungerende
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for opgaverne - også de uforudsete.
Du er omstillingsparat og robust.
Du kan navigere i det tætte tværfaglige samarbejde, og griber glad de bolde der bliver kastet.
OM OS
Vi er i alt 5 lægesekretærer ansat i G-amb. Vi vægter det kollegiale og faglige meget højt. Vores tværfaglige samarbejde er vigtigt, da vi arbejder tæt og godt sammen med de andre faggrupper, for at give vores patienter det bedste forløb. Hos os er lægesekretæren en uvurderlig del af hverdagen.
Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund, der alle har let til smil og et blik for at løfte fagligheden.
Vi drager omsorg for alle, både patienter, pårørende og hinanden.
OM MIG
Jeg hedder Stine og er ledende lægesekretær på hele Geriatrisk og Palliativ Afdeling.
Her vægtes udvikling, trivsel, kompetencer og ikke mindst medarbejdernes velvære højt.
Jeg værner om det gode arbejdsmiljø og deler gerne ud af mine erfaringer – ligesom jeg gerne lytter, når andre deler deres. Det mener jeg nemlig skaber den respekt og tryghed, der er på vores afdeling.
Hos os er fællesskab og faglighed i fokus.
Har det vakt din interesse?
Du er velkommen til at skrive til mig på stine.mischa.ekebjaerg.01@regionh.dk, hvis du har spørgsmål.
Venlig hilsen
Stine Ekebjærg - og alle sekretærer i Geriatrisk Ambulatorium
Ansøgning fremsendes senest 03.11.2021 via link på denne side.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Hospital, 2400 København NV -
Kontaktperson
Stine Mischa Ekebjærg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
235810 - Quick-nr.
418733 - Indrykningsdato
19-10-2021 -
Ansøgningsfrist
03-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×