Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske søges til Klinik for børn og unge

Juliane Marie Centret

Har du lyst til at prøve at arbejde i et børne og unge ambulatorium, så har du nu en unik mulighed. Vi søger en barselsvikar til besættelse pr. 1. januar i en stilling på 35 timer.   

Brænder du for at arbejde med børn, unge og deres familier så har du en særlig mulighed for at blive en del af vores team. Vi er 5 sygeplejersker der med god energi og stort engagement i vores patienter har en spændende hverdag. Vi har alle forskellige erfaringer men fælles er, at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, har et godt humør og er gode til at tage hensyn til hinandens ønsker og behov.

Klinikken rummer lever-, nyre-, mave-tarm samt infektionssygdomme hos børn og unge. Patientgrupperne består af børn og unge op til 18 år overvejende med alvorlig eller kronisk sygdom. Ambulatorierne har alle flere specialelæger tilknyttet som vi arbejder tæt sammen med.

Vi søger en sygeplejerske som vil afløse vores gravide kollega i vores tværfaglige team, der trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver. Dine opgaver kommer til at spænde bredt og vil blandt andet bestå af at måle værdier på barnet og den unge, bestille prøver og koordinere diverse undersøgelser. Ligeledes består arbejdet i ambulatoriet også i vejledning og information til vores familier der både kan være tilknyttet os i en kortere som længere periode.     

Vi håber, at du har lyst til at arbejde med overgangen fra barn til ung og voksen. Du vil omkring de unge patienter blive involveret i et eksternt projekt omkring overgangen til voksenafdelingen som foregår i samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter.

Du bliver en del af sygeplejeteamet hvor vi vægter gode sammenhængende patientforløb, høj faglighed og familiernes trivsel og behov højt. Vi arbejder med overgangen fra barn til ung og voksen og tænker transition, ungesamtaler og splitvisit ind i vores hverdag.

Vi kunne godt ønske, at du har erfaring indenfor pædiatri men det vigtigste er, at du har lyst til et spændende år i børne – unge regi.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og ved en eventuel samtale gensidigt at få mulighed for at uddybe arbejdsområder og forventninger.

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Marianne Gammeltoft 3545 0421 hvis du ønsker at hører nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist:  12.11.21.

Ansøgning og CV sendes elektronisk via linket.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 19.11.21.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235820
  • Quick-nr.
    418753
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235820
  • Quick-nr.
    418753
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.