Recoverymentor til Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig? Vil du bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag?
Hvis du føler dig parat til en stilling på en spændende arbejdsplads, hvor du selv er med til at forme dine arbejdsopgaver, vil vi meget gerne høre fra dig!
Vi søger en recoverymentor til vores nye specialiserede F-ACT-team for patienter med bipolar lidelse og en recoverymentor til et af vores 3 øvrige F-ACT-teams.
Om F-ACT
Vi arbejder med F-ACT, som betyder “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”. Med andre ord er det en metode for ambulant psykiatrisk behandling.
Vi har fokus på at være der, hvor patienten ønsker at lykkes. Det betyder, at vi i hverdagen har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte. Og på samme tid tilbyder vi en mere Recovery-orienteret behandling og kontakt til de patienter, der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom.
Hvad kommer du til at lave?
Du vil være med til at styrke den enkeltes Recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. Du får et grundigt introforløb for recovery-medarbejder, så du bliver klædt godt på til rollen.
Dine opgaver vil være at:
- ”bygge bro” mellem behandlingssted og det enkelte menneske
- bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdoms- og recoveryforløb
- primært stå for og deltage i gruppebehandling
- tilbyde individuel støtte og samtale til alle teamets patienter
Vi mener, at oplevelsen af selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer ofte kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen overfor andre mennesker, der står midt i eller over længere tid har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte – på baggrund af delte erfaringer – er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling.
Hvad er vores forventninger til dig?
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du skal have egne erfaringer med og viden om:
- psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom
- det psykiatriske behandlingssystem og/eller de psykosociale tilbud i det kommunale psykiatriområde
- IT på brugerniveau
- have aflagt Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Derudover forventer vi, at du
- har – eller har haft en psykiatrisk diagnose
- har været i gang med din Recovery-proces i mindst et år
- kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formå at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre
- evner at skabe og fastholde udviklende relationer
- evner at opbygge og fastholde håb
- er ansvarlig, samvittighedsfuld og har en anerkendende tilgang til andre mennesker
- kan sige til og fra og bede om hjælp fra kolleger, når der er brug for det
- har evne til selvrefleksion
- kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og kan byde ind med eget perspektiv på konference og boardmøder
- kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejdsforløb med borgere.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du får en flok kompetente og engagerede kollegaer, her i blandt 3 recoverymentor-kolleger. Derudover kommer du med i en erfagruppe med andre mentorer, hvor du kan skabe et netværk.
- Du får tilbud om supervision med de andre recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri
- Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri
Velkommen indenfor i Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro
Vi arbejder i 4 tværfaglige teams, hvoraf et team startede op den 1. december 2019. Dette team er specialiseret ift. at behandle patienter med bipolar lidelse.
Vores teams består af læger, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger og recoverymentorer. Vi er en personalegruppe, der motiveres af vores fag og speciale.
Vi sætter mennesket i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og håb for fremtiden.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.
Stillingen er på 20 timer om ugen.
Tiltrædelsesdato: 1. januar 2022 eller efter aftale
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anette Vårild på mandag-torsdag kl. 9.00-15.00.
I din ansøgning på max. en side bedes du komme ind på din personlige motivation til at søge stillingen, og hvordan du forventer, dine erfaringer med en psykisk lidelse kan gøre en forskel for andre.
Søg stillingen senest den 8. november 2021.
Vi holder samtaler den 17. november.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Edel Sauntes Alle 10, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anette Vårlid - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
235825 - Quick-nr.
418763 - Indrykningsdato
20-10-2021 -
Ansøgningsfrist
08-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×