Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev

Bioanalytiker - DNA - Forskning - Biobank - Interventionsforsøg

Herlev og Gentofte Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Bioanalytiker – DNA – Forskning – Biobank - Interventionsforsøg

I DNA/forskning-sektionen under Klinisk Biokemisk Afdeling er der en stilling ledig som bioanalytiker til besættelse 1. januar 2022 eller snarest derefter. Stillingen kan enten være fastansættelse eller for 1 år med mulighed for forlængelse.

Vi kan tilbyde et job til dig, der brænder for at arbejde med genetik og forskning og gerne har erfaring med dele af det. Du skal være en god teamplayer og kunne lide at være engageret i mange ting på en gang. Vi ønsker at ansætte en person med positiv og innovativ indstilling, en som arbejder selvstændigt og som er en god kollega.

Du vil komme til at arbejde med DNA-analyser, bl.a. TaqMan-teknologi, sekventering, NGS, real-time PCR samt droplet PCR på cellefrit DNA fra plasma. Ydermere er der andre opgaver, som analyser til tarmkræftscreening, fryserorganisering og lagerstyring. Du vil også blive involveret i arbejdet med Herlev/Østerbroundersøgelsen, som er en stor dansk befolkningsundersøgelse, der indsamles på afdelingen på Herlev Hospital. Vi ser også mennesker, som deltager i forsøg med medicinafprøvning og endelig vil du blive involveret i koordinering af forskellige biobanker af blodprøver fra patienter. Oplæring og træning er en fast del af opgaverne, som alle deltager i. Forskningsmæssigt arbejder vi med at forstå årsagerne til, og arveligheden bag, flere store befolkningssygdomme.

Arbejdet er selvstændigt og omfatter både rutine- og forskningsproduktion med forskellige analyser og arbejdsfunktioner. Det er et afvekslende job, hvor arbejdsopgaverne typisk veksler afhængigt af typen af forskningsprojekter og de analyser, som vi udbyder.

Vi er en af flere sektioner i Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Herlev Hospital med i alt ca. 200 ansatte, heriblandt bioanalytikere, laboranter, blodprøvetagere, læger, medicinstuderende, andre studerende og andet personale. Afdelingen udfører årligt ca. 15 mio. analyser på mere end 300 forskellige komponenter og vores afdeling er blandt de mest forskningsaktive i hele Region Hovedstaden.

Til dagligt vil du arbejde i tæt samarbejde og i et godt kollegaskab med 8 bioanalytikere/laboranter og en afdelingsbioanalytiker på Herlev Hospitals matrikel, og du vil blive en del af en stor DNA/forskningsgruppe bestående af andre faggrupper, der tæller ca. 15 læger,1 molekylærbiolog og 1 civilingeniør. Derudover er der ca. 40 ansatte i studiejob, bl.a. bioanalytiker- og lægestuderende med arbejdstid om eftermiddagen/aftenen.

Vi forventer, at en kommende medarbejder kan indgå i et dynamisk miljø i en travl klinisk biokemisk afdeling med masser af produktion og forskning. Afdelingen har en ambition om en stor automatiseringsgrad og er akkrediteret efter ISO 15189 og ISO 22870. Vi ønsker at få en kollega, der stræber efter høj faglighed og som kan have mange bolde i luften samt er omhyggelig, systematisk, kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og fleksibel. Du skal have lyst til at arbejde med fokus på genetik og med patienten i centrum.

Arbejdstiden er 37 timer per uge med fleksibel arbejdstid, såfremt arbejdet tillader det. Hospitalet har rygeforbud og fraråder brug af parfume og lignende.

Et af målene i vores personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religion. Enhver form for krænkende adfærd accepteres ikke på vores arbejdsplads.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du uploade din ansøgning senest 12. december 2021 online via linket herunder med følgende elementer:

  • Motiveret ansøgningsbrev på 1-2 sider – skriv hvorfor du er interesseret i netop dette job og hvad du kan tilbyde vores afdeling
  • Curriculum vitae – indeholdende det du har foretaget dig indtil videre i livet med tidsperioder for forskellige uddannelseselementer og ansættelser
  • Information om bioanalytiker uddannelsen og udskrift af karakterer
  • Information om anden uddannelse og udskrift af karakterer
  • Information om gymnasie/HF studieretning og udskrift af karakterer
  • Kopi af folkeskole eksamen med karakterer

Vi ønsker at ansætte de dygtigste medarbejdere, medarbejdere som deler vores ambition om at Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital skal være blandt de bedste af sin slags. Yderligere oplysninger kan fås hos bioanalytikerne i gruppen på telefon 3868 3306/3868 6638 og/eller via e-mail anført nedenfor.

Stig E Bojesen
Professor, overlæge, dr. med.

Anja Jochumsen (E-mail: Anja.Jochumsen@regionh.dk)
Afdelingsbioanalytiker

Børge Nordestgaard
Professor, overlæge, dr. med.

Klinisk Biokemisk afd., Herlev og Gentofte Hospital,
Borgmester Ib Juuls Vej 73,
Opgang 7, 4.etage, M3 2730 Herlev

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236259
  • Quick-nr.
    419967
  • Indrykningsdato
    09-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Stig Egil Bojesen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236259
  • Quick-nr.
    419967
  • Indrykningsdato
    09-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.