Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Kvalitets- og fagansvarlig bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus, SLB

Klinisk mikrobiologi søger en bioanalytiker til at varetage kvalitets- og fagansvaret for bakteriologisk & serologisk afsnit pr. 1. februar 2022 eller efter aftale.

Jobbet indebærer, at du som kvalitets- og fagansvarlig bioanalytiker har et overordnet ansvar for at sikre en høj fagspecifik kvalitet af afdelingens bakteriologiske og serologiske analyser. Du skal på sigt indgå i arbejdet omkring afdelingens ønske om en akkreditering. Du skal sammen med resten af ledergruppen, sikre en konstant udvikling af kvaliteten på det mikrobiologiske område.

 

Klinisk Mikrobiologi, Vejle Sygehus er en velfungerende afdeling med en vigtig og central funktion inden for infektionssygdomme. Vi er godt 50 medarbejdere og personalegruppen består af bioanalytikere, IT-medarbejder, speciallæger, uddannelseslæger, molekylærbiologer, ph.d. studerende og hygiejnesygeplejersker.

 

Vi har en åben og humoristisk omgangstone, hvor tværfaglighed og samarbejde er i højsædet. Alle faggrupper arbejder sammen om kerneopgaverne, som med et patientcentreret fokus omfatter diagnostik, forskning/udvikling og uddannelse. Kvaliteten af vores arbejde vægtes højt - vi har et stærkt fagligt miljø og deltager gerne i forsknings- og udviklingsprojekter.

 

Vi er et team bestående af ca. 30 bioanalytikere, fordelt i bakteriologisk-, serologisk- og et molekylærbiologisk afsnit. Bioanalytikernes primære opgave er at varetage analysering af diverse patientprøver, herunder akutte prøver, samt videreforsendelse af prøver til eksterne laboratorier. Vi har et tæt samarbejde med afdelingens øvrige personaler og et særligt tæt samarbejde med afdelingens lægestab omkring svarafgivelse.

Der undersøges godt 250.000 prøver årligt inden for bakteriologi, virologi, parasitologi og mykologi. I 2020 undersøgte afdelingen over 200.000 SARS-CoV-2 prøver.

 

Vi forventer, at du har en høj faglighed og er en kvalitetsbevidst bioanalytiker. I dine arbejdsopgaver indgår bl.a.

 

Kvalitetsansvar:

  • Sikring af udførelse, overvågning og opfølgning af interne og eksterne kvalitetskontroller i samarbejde med ansvarlig læge, molekylærbiolog og afdelingsbioanalytiker.
  • Medansvarlig for udvikling og vedligehold af kvalitetsstyringssystemet.
  • Koordinering af kvalitetsarbejdet mellem afsnit så det sikres, at processer og retningsgivende dokumenter er så ensartede som muligt.
  • Sikring af implementering og opfølgning på kvalitetsstandarder og indikatorer.
  • Kvalitetsudvikling.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af retningsgivende dokumenter som politikker, retningslinjer og instrukser af både administrativ og faglig karakter.
  • Sikring af, at kvalitetshåndbogens dokumenter regelmæssigt gennemgås/revideres.
  • Behandling af afvigerapporter samt sikring af, at de afsluttes og godkendes.
  • Udbedring og opfølgning på afvigelser samt observerede mangler i kvalitetsstyringssystemet
  • Rapportere til afdelingsledelsen om kvalitetsstyringssystemets præstation og eventuelle behov for forbedring.
  • Planlægning af og deltagelse i intern audit samt sikring af gennemførelse.
  • Introduktion af nye medarbejdere til kvalitetsstyringssystemet samt opfølgende undervisning i afdelingen.
  • Implementering af kvalitetstiltag i afdelingen, som understøtter kvalitetsarbejdet på sygehuset og i regionen.
  • Rådgivning, vejledning og undervisning af afdelingens ansatte.

 

Fagansvar knyttet til drift:

  • Medansvarlig for at laboratoriets ydelser udføres med høj kvalitet og effektivitet.
  • Medansvarlig for sikring af at analyseproduktion udføres hensigtsmæssigt.
  • Medansvarlig for sikring af at udstyr anvendes og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
  • Sikring af at implementering af nyt udstyr og nye metoder gennemføres med hensyn til en høj faglig kvalitet.
  • Gennemgang af processer og metoder med hensyn til høj faglig kvalitet.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af retningsgivende dokumenter indenfor eget ansvarsområde.
  • Anvendelse af laboratoriets IT systemer.
  • Rådgivning og vejledning af brugere af laboratoriets ydelser inden for eget kompetenceområde.
  • Undervisning internt og eksternt.

 

Dine kvalifikationer:

  • Autoriseret bioanalytiker.
  • Stor praktisk erfaring og høj teoretisk viden.
  • God til at samarbejde og indgå i tværfaglige teams.
  • Du er i høj grad i stand til selv at prioritere dine opgaver.
  • Du er kvalitetsbevidst.
  • Omstillingsparat og interesseret i at udvikle afsnittet såvel fagligt som organisatorisk i samarbejde med relevante fagspecifikke personer.
  • En tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende.
  • God til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt.

 

Vi tilbyder:

  • Et meningsfyldt arbejde, hvor din indsats er medvirkende til at sikre den bedste og mest optimale behandling af sygehusets og primærsektorens patienter.
  • Et afvekslende og spændende job med gode, faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • En arbejdsplads med mange nye udfordringer og med fokus på høj kvalitet.
  • En arbejdsplads, der er præget af en høj grad af selvstændighed, ansvarsfølelse, respekt, samarbejde, en effektiv drift, gode kollegaer og et godt humør
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt, og hvor der er øje for den enkelte.
  • En ansættelse i en afdeling med meget kort afstand mellem medarbejder og ledelse.

 

Løn og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst for bioanalytikere mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere.

 

Øvrige oplysninger:

Ansøgningsfristen er d.5/12-21

Samtaler i uge 49

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Lotte Foegt Poulsen 20324797 eller ledende overlæge Ea Sofie Marmolin 29106016

 

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning, CV samt anden relevant dokumentation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Lotte Poulsen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218254
  • Quick-nr.
    420265
  • Indrykningsdato
    12-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Lotte Poulsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218254
  • Quick-nr.
    420265
  • Indrykningsdato
    12-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.