Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg

1. reservelæge/Afdelingslæge, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Ved Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus er 1 stilling som 1. reservelæge/afdelingslæge ledig til besættelse snarest muligt.  

Geriatrisk Afdeling tilbyder ældre borgere med geriatriske problemstillinger en tværfaglig undersøgelse og behandling.

Geriatrisk Afdeling har 32 senge, en Geriatrisk Klinik og stuegangsfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling og læger tilknyttet Demensklinik Fyn. 

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse med en ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Geriatrisk sengeafsnit:
32 senge er forbeholdt akut geriatri til udredning og behandling af geriatriske patienter. Mere end 95% af patienterne indlægges akut via FAM .

Geriatrisk Klinik:
For- og efterambulatorium: her foretages undersøgelse og behandling samt opfølgning på patienter fra sengeafsnit.

Udekørende funktion: udredning og behandling kan også foregå i patientens eget hjem og en gang pr. måned foretages hjemmebesøg på Ærø.

Geriatrisk Afdeling bidrager også til demensudredningen i Demensklinik Fyn. Demensklinik Fyn er forankret i Neurologisk Afdeling, hvor geriatere i samarbejde med psykiatere og neurologer udreder, diagnostiserer og behandler patienter henvist fra egen læge.

Arbejdstid:
Hverdage: 8-15.24, 1-2 dage pr. uge dagtid til kl. 18.
Hver 7. lørdag/søndag og helligdage kl. 08 -14.

Kvalifikationer:
Vi lægger vægt på at ansøger har flair for tværfagligt samarbejde samt gode kommunikative kompetencer og samarbejdsevner. Vi forventer, at du bidrager positivt til opretholdelsen af et godt og professionelt arbejdsklima, hvor patient, kvalitet og faglighed er i centrum. 

Det prioriteres, at du er speciallæge i intern medicin: geriatri, men bred medicinsk erfaring fra et af de andre interne medicinske specialer kunne også være en mulighed.

Vi tilbyder:
En velfungerende afdeling, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd. Veluddannet og kompetent personale der sætter patienten i centrum. Fokus på tværfaglighed, arbejdsmiljø og patientsikkerhed.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Samtaler forventes afholdt 14. december 2021.

Ansøgning:
Evt. referencer bedes anført i ansøgningen.

Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Kristian Bergholt Buhl 21 37 47 98.

Funktionsbeskrivelse kan ses her: Funktionsbeskrivelse - Overlæge, Afdelingslæge

Herudover har ansatte i afdelingen lavet en lille film, som giver dig mulighed for at se og høre endnu mere om afdelingen. Filmen finder du her: Rekrutteringsfilm Geriatrisk Afdeling

Ansøgningsfrist
Søndag den 12. december 2021, kl. 8.00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218295
  • Quick-nr.
    420458
  • Indrykningsdato
    16-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218295
  • Quick-nr.
    420458
  • Indrykningsdato
    16-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.