Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ledende overlæge

Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Psykiatrien i Region Syddanmark

Er du en kompetent, samlende og strategisk orienteret leder, der vil agere som katalysator for udviklingen af psykiatrien i Region Syddanmark og på landsplan? Ønsker du at sætte retning for afdelingen og sikre høj kvalitet i patientbehandlingen? Så vil vi gerne have din ansøgning.

 

Opgaven

Den ledende overlæge har sammen med oversygeplejersken ansvaret for den daglige ledelse, drift og udvikling af Børne-og Ungdomspsykiatri Sydjylland. Arbejdet sker i dialog og samarbejde med sygehusledelsen for Psykiatrien i Region Syddanmark og de øvrige afdelinger i Psykiatrisygehuset. Endvidere har afdelingsledelsen ansvaret for at sikre et optimalt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt med børn, unge og deres forældre.

Den ledende overlæge har desuden det overordnede faglige ansvar for den lægefaglige opgaveløsning inden for diagnostik og behandling.

Afdelingsledelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland har hovedkontor i Aabenraa. Da afdelingen består af yderligere to matrikler i Esbjerg og Vejle, er det et fokuspunkt for den ledende overlæge og oversygeplejersken at udøve synlig og personlig ledelse gennem fysisk tilstedeværelse på alle tre matrikler.

I samspil med oversygeplejersken skal den ledende overlæge have fokus på ledelsen, udviklingen og attraktiviteten af Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland. Det betyder, at afdelingsledelsen skal sikre en fælles og samlet ledelseskultur, der er retningsgivende for ledere og medarbejdere samt for andre interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder pårørende og familier.

Afdelingsledelsen skal prioritere, at der til stadighed er et velfungerende og effektivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder i særdeleshed samarbejdsrelationerne til kommunerne i Sydjylland. Og det gælder ikke mindst i forhold til at skabe et velfungerende, sammenhængende internt tværgående samarbejde på tværs af matrikler.

 

Personen

Den ledende overlæge skal være en kompetent, udviklings- og strategisk orienteret leder, der formår at udfordre, sætte retning og give energi til afdelingen. Den ledende overlæge skal sikre et godt arbejdsmiljø og på den måde bidrage til, at den samlede psykiatri i Region Syddanmark fortsat løftes. Den nye ledende overlæge skal kunne opfange udviklingstendenser, skabe nye sammenhænge og helheder samt omsætte disse i forslag til nye måder at organisere og løse de faglige og ledelsesmæssige opgaver på.

Stærke kommunikative samt ledelsesmæssige evner er højt prioriteret. Det er centralt, at den nye ledende overlæge fungerer med stor autencitet og troværdighed, og fremstår som en stærk kommunikator i synliggørelsen og formidlingen af kerneopgaver, resultater, nye ideer og forslag.

Den nye ledende overlæge har gennemslagskraft og formår i kraft af sin stærke personlige og faglige integritet at skabe bred opbakning og følgeskab til forslag og idéer. Evnen til at agere som rollemodel og navigere i den faglige udvikling er vigtige kompetencer.

Særligt da afdelingen er fordelt på tre geografisk adskilte matrikler, er det centralt, at den nye ledende overlæge formår at skabe sammenhængskraft på tværs, formår at være synlig på alle matrikler samt formår at have blik for de forskellige hensyn og behov, der er forbundet med de enkelte afsnit.

Ledelsesstilen skal være synlig, delegerende og nærværende, ligesom den nye ledende overlæge har en tydelig struktureret arbejdsform, der repræsenterer overblik og systematik i at sikre en velfungerende drift og økonomi.

Det er væsentligt, at den nye ledende overlæge har en dialogorienteret ledelsesstil, og herunder formår at skabe og formidle et konstruktivt samarbejde med administratorer og fagfolk samt børn, unge og deres forældre - også på tværs af faglige og organisatoriske enheder. Det tværfaglige fokus skal have en tydelig prioritering hos den ledende overlæge.

Det er en fordel, at den nye ledende overlæge har ledelseserfaring med ledelse af ledere, men det er ikke en betingelse. Det anses som en fordel at have erfaring med børne- og ungepsykiatri, men erfaring indenfor voksenpsykiatrien vil også blive vægtet som en relevant ledelsesbaggrund.

 

Andet

Læs mere om stillingen i stillings- og personprofilen på www.muusmann.dk.

Tiltrædelse: 1. februar 2022.

Ansøgningsfrist: søndag den 5. december 2021

Kontakt gerne lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen på mobil 20 10 19 31 eller searchchef hos MUUSMANN A/S, Carsten Søgaard, på mobil 30 30 28 81

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Kirsten Franciska Hansen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218252
  • Quick-nr.
    420707
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Kirsten Franciska Hansen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    218252
  • Quick-nr.
    420707
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.