Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær/sekretær søges til 1 årigt vikariat ved Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet

Ved Vævstypelaboratoriet, Afdelingen for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet har vi en sekretær stilling ledig til besættelse den 1.januar 2022 eller snarest derefter i vores driftssekretariat. Stillingen er et 1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt.

Vævstypelaboratoriet udfører vævstypebestemmelser og diagnostiske undersøgelser i forbindelse med transplantation (organ- og stamcelletransplantation), samt diagnostik og behandlingsmonitorering af immundefekte patienter og børn med leukæmi. Desuden har laboratoriet en stor forskningsaktivitet.

Driftssekretariatet er en dynamisk arbejdsplads, som servicerer medarbejdere, besøgende, rekvirenter af de kliniske afdelinger, samtidig med at telefonen ringer. Vi søger derfor en sekretær, der er imødekommende og fleksibel, og trives med at arbejde et sted, hvor der sjældent er helt stille. Det er vigtigt, at du har flair for IT, da vi arbejder i flere forskellige systemer.

I vores sekretariat er vi lige nu 2 sekretærer. Vi er ambitiøse på forskellige områder. Det håber vi også, at du er - på din måde. Samarbejde prioriteres højt, da det er en nødvendighed i vores hverdag. Kendskab til opgaverne vil være en fordel, og oplæring vil blive tilrettelagt efter dine kvalifikationer.

Driftssekretariatets opgaver består af:

  • Mundtlig og skriftlig kommunikation med rekvirerende afdeling på Rigshospitalet samt andre sygehuse indenfor og udenfor RegionH
  • Rådgivning omkring rekvirering af analyser og svar afgivelse
  • Behandling af mails fra fællespostkasse (henvisninger, forespørgsler, prøvesvar)
  • Opgaver i SAP (fakturabehandling, indkøb og fakturaanmodninger)
  • Bestilling eller fejlmelding i diverse portaler (CIMT, DALUX)
  • Registrering af skadesager
  • Tidsregistrering i Silkeborg Data
  • Håndtering af medarbejderstatus i CBAS
  • Praktisk hjælp ved rekruttering af nye medarbejdere
  • Diverse opgaver i Sundhedsplatformen
  • Support af forskningsgruppe: status på konti/udtræk BW-rapporter, fakturabehandling i SAP, mv.
  • Diverse ad hoc-opgaver fx opdatering af patientmateriale/hjemmeside/infotavle, udsendelse af prøvesvar

Vi søger en sekretær, der:

  • Er uddannet lægesekretær eller har anden relevant uddannelse/erhvervserfaring
  • Har et godt overblik og kan arbejde struktureret
  • Har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Har en anerkendende tilgang
  • Har gode kommunikative evner
  • Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde i hele afdelingen
  • Er udviklingsorienteret, målrettet og ambitiøs på afdelingens og egne vegne

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring
  • En afvekslende og travl hverdag med faglige udfordringer
  • En spændende arbejdsplads
  • En arbejdsplads med god plads til humor og en uformel omgangstone.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn eller Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Ingrid Andrea Mandir på tlf. 35 45 67 77 eller mail ingrid.andrea.mandir@regionh.dk

Ansøgningsfrist er den 13. december 2021. Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende. Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236599
  • Quick-nr.
    420721
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236599
  • Quick-nr.
    420721
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.