Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytiker søges til 1 årigt vikariat ved Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet

Ved Vævstypelaboratoriet, området for Diagnostisk Immunologi har vi et etårigt barselsvikariat for bioanalytiker ledig til besættelse den 01.01.2022 eller snarest derefter.

Området er organisatorisk placeret ved  Afdeling for Klinisk Immunologi, Vævstypelaboratoriet, Rigshospitalet.

Diagnostisk Immunologi består af to laboratorie grupper samt en mindre forskningsgruppe som samlet set varetager arbejde indenfor diagnostik og behandlingsmonitorering af børn med leukæmi, immundefekte patienter samt autoimmun diagnostik.

Den ledige stilling er indenfor leukæmiområdet.  Kendskab til specialet vil være en fordel, men ikke en forudsætning, da oplæring og undervisning vil blive tilrettelagt efter dine kvalifikationer. Stillingen har en fredagsvagt ca. hver 6 uge, hvor akutte prøver modtaget inden kl. 19 bliver analyseret af vagten.

Leukæmiområdets opgaver består bl.a. af:

  • Modtagelse og registrering af prøver
  • Flowcytometrisk diagnostik af børn og yngre voksne med leukæmi og lymfeknude kræft ved bestemmelse af cellernes immunfænotype
  • Flowcytometrisk kvantificering af behandlingsresponset ved sensitiv metode til måling af restsygdom (MRD)
  • Flowcytometrisk udsortering af cellepopulationer i forbindelse med patientbehandling
  • PCR baserede teknikker til diagnosticering af patienter med leukæmi og lymfeknudekræft ved påvisning af klonalt immunglobulin og T-celle receptor genrearrangementer
  • PCR baseret kvantificering af restsygdom (MRD)
  • Molekylærbiologiske analyser til diagnostik af immundefekte patienter med DNA/RNA baserede analyser
  • Udvikling og forskning
  • Klinisk Immunologisk Afdeling indgår i uddannelsen af bioanalytikerstuderende i Region Hovedstaden og alle vores bioanalytikere deltager i en del af den kliniske undervisning og sidemandsoplæring

Vi tilbyder:

  • En grundig teoretisk oplæring ved vores underviser og praktisk oplæring under supervision af en kollega
  • En afdeling med stort fokus på kvalitet
  • Løbende intern undervisning og efteruddannelse
  • Et spændende og udfordrende arbejde vekslende mellem manuelt arbejde og arbejde på analyseudstyr
  • Et godt arbejdsmiljø baseret på humor, gensidig tillid og respekt
  • Et højt informationsniveau og stor medarbejderindflydelse
  • Et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer og andre faggrupper

Vi forventer at:

  • Du er uddannet bioanalytiker
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har et godt overblik
  • Kan arbejde struktureret og ansvarsbevidst
  • Er engageret og god til at arbejde i team
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse den 01.01.2022 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Region Hovedstaden og Sundhedskartellet.

Ansøgningsprocedure

For yderlige oplysninger om stillingen i Diagnostisk Immunologi, kontakt afdelingsbioanalytiker Ingrid Andrea Mandir på mail: Ingrid.Andrea.Mandir@regionh.dk eller tlf.: 35456777.

Motiveret ansøgning med relevante oplysninger, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget senest den 13.12.2021. Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236627
  • Quick-nr.
    420794
  • Indrykningsdato
    23-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ingrid Andrea Mandir
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236627
  • Quick-nr.
    420794
  • Indrykningsdato
    23-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.