Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Lægesekretær i fast stilling til kardiologisk fællesvisitation, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Vi udvider og søger lægesekretær på 32-37 timer til kardiologisk fællesvisitation i Roskilde

Vi skal bruge en lægesekretær med højt drive og engagement som spiller en central og synlig rolle i kardiologisk fællesvisitation. Kardiologisk fællesvisitation er forankret på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Vi er 4 medarbejdere i enheden, hvor alle ligesom dig, har en lægesekretærfaglig baggrund. Vi har gennem den seneste tid oplevet at have fået ekstra travlt og har derfor brug for flere hænder. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men har du andre ønsker, hører vi gerne fra dig alligevel.

Vi søger dig, der har lyst til at bruge dine faglige kompetencer til at håndtere og ekspedere henvisninger i kardiologisk fællesvisitation, hvor vi står for håndtering og ekspedition af cirka 2500 henvisninger om måneden til primært udredning af kardiologiske patienter i hele Region Sjælland. Fællesvisitationen har en koordinerende rolle i forhold til det samlede patientflow i Region Sjælland, og som ansat hos os får du derfor et bredt samarbejde med patienter fra hele regionens sygehusvæsen, private samarbejdspartnere, praksissektor m.v.

Omdrejningspunktet for den ledige stilling er netop ekspedition af henvisninger, telefon korrespondance, booking og patientvejledning. Du bliver udover at være en del af kardiologisk fællesvisitation også en del af sekretærteamet i kardiologisk ambulatorium, hvorfor du også skal være klar på telefonpasning for ambulatoriet og i mindre grad afløsning i vores reception. Du må dog også forvente at få øvrige særopgaver, såsom sagsbehandling i relation til sygehusenes forbrug på privatsygehuse. Eventuelt øvrige særopgaver vil afhænge af dine specifikke kompetencer og ønsker.

Du bliver en del at et unikt team, hvor du oplever at skulle arbejde i et højt tempo, men humøret er altid i top.

Vi arbejder i et rul, det vil sige ingen dage er ens. Vi har alle vores egne pladser, og har mulighed for hjemmearbejdsdage, men arbejdsopgaven kan ændre sig dag for dag.  Kardiologisk Afdeling er en afdeling, hvor lægesekretærteamet vægtes højt hos alle faggrupper og der er fokus på at inddrage sekretærerne i flest mulige opgaver og tværfaglige teams, hvilket giver et udfordrende og spændende arbejdsmiljø, som samtidig er præget af humor og en god omgangstone.

Vores patientgrupper har brug for, at der bliver taget hånd om dem, og her er det vigtigt med en lægesekretær, der er rummelig og rolig og er villig til at gøre sit bedste for at hjælpe.

Lad mig præsenterer mig selv, jeg hedder Anita og er måske din kommende leder i Kardiologisk Afdeling, Roskilde Universitetssygehus.

Du oplever, at jeg udøver nærværende, praksisnær ledelse, hvor mine forventninger til dig er nysgerrighed, positivitet, lyst til udvikling og faglig stolthed. Min souschef i ambulatoriet hedder Katia Rasmussen. Katia er udover at være min højre hånd også lægesekretær og praksisnær driftsleder i ambulatoriet og dermed også fællesvisitationen, hvilket gør at du oplever ganske kort vej fra tanke til handling.

 

I kardiologisk fællesvisitation er dine kompetencer ikke kun et papir, de skal foldes ud i praksis.

  • Er du naturlig nysgerrig, med en positiv tilgang til opgaveløsning?

  • Er du anerkendende i din kommunikation?

  • Sætter du pris på at arbejde på et højt fagligt niveau?

 

Om du har erfaring eller er nyuddannet er ikke af betydning, dog skal du være uddannet lægesekretær.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at sende en ansøgning – hvem ved måske bliver jeg din nye leder og du kan blive en del at et fantastisk team.

Samtaler forventes afholdt d.15.12.2021.

Er du blevet nysgerrig, så kontakt ledende lægesekretær Anita Bredahl Christensen på tlf. 47 32 60 03 eller souschef Katia Rasmussen på telefon 4732 6147. Du kan også komme forbi til en kop kaffe i kardiologisk fællesvisitation.

 

Sjællands Universitetshospital, Roskilde ligger tre min. gang fra Roskilde station, hvor der er mange tog- og busforbindelser.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anita Christensen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014872
  • Quick-nr.
    420808
  • Indrykningsdato
    23-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anita Christensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014872
  • Quick-nr.
    420808
  • Indrykningsdato
    23-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.