Daglig leder af Forskningsenheden ved Hæmatologisk Afdeling
Daglig leder af Forskningsenheden ved Hæmatologisk Afdeling
Vi søger nu en daglig leder af vores hæmatologiske forskningsenhed. Er du en naturlig leder og besidder du et stort koordinator-gen? Er du positiv, empatisk og vil du gerne være en del af en særdeles forskningsaktiv afdeling? Så er det dig, vi leder efter.
Dine ansvarsområder
Du bliver daglig leder for projektsygeplejerskerne og enhedens administrative personale med udgangspunkt i OUH's værdigrundlag og udviklingsplanen for OUH og Hæmatologisk Afdeling X, herunder afdelingens forskningsstrategi. I samarbejde med forskningsleder og øvrige relevante parter bliver du medansvarlig for planlægning, koordinering, godkendelse, implementering og drift af afdelingens forskningsprojekter. Sammen med forskningslederen er du ansvarlig for de overordnede drifts- og personalemæssige forhold i enheden.
Vi tilbyder:
- Et spændende lederjob blandt engagerede projektsygeplejersker og administrative medarbejdere
Vi søger dig som:
- Har en sundhedsfaglig uddannelse med videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
- Har ledererfaring
- Er teamorienteret og kan skabe resultater gennem samarbejde
- Er visionær og kreativ og kan opstille realistiske mål og visioner for HFE-X
- Har indsigt i og interesse for menneskelige og faglige ressourcer samt lægger vægt på kompetenceudvikling og læringsprocesser
- Medvirker til fortsat udvikling af en dynamisk og anerkendende kultur i kraft af egen adfærd og rolle
- Er motiverende og relationsskabende
- Kan formulere og følge mål og strategier, der opretholder og udvikler enheden og afdelingen
- Har gode kundskaber i engelsk
- Har gode IT kundskaber.
Om os
Hæmatologisk forskningsenhed (HFE-X) varetager alle funktioner vedrørende klinisk forskning, og har desuden et meget aktivt forskningslaboratorium.
Enheden består af 12 projektsygeplejersker, 2 forskningssekretærer, 1 forskningskoordinator, 2 projektbioanalytikere, 2 studiekoordinerende kliniske sygeplejersker, 3 professorer, 2 adjungerede professorer, 1 lektor i sygeplejeforskning, 1 adjunkt og projektleder i enheden for forskning i sygdomsrelateret livskvalitet, 4 post-docs og aktuelt 6 phd-studerende.
Enheden varetager såvel klinisk lægemiddelforskning, som sponsoreres af lægemiddelindustrien samt kliniske studier, som initieres af vores egne forskere eller studiegrupper. Vi er netop blevet godkendt til at varetage First In Human-studier.
Udover klassisk klinisk forskning driver HFE-X forskning i sygdomsrelateret livskvalitet, forskning i patientrapporterede outcome målinger (PRO forskning), samt forskning inden for det sygeplejefaglige felt bl.a. med fokus på sundhedsteknologi og brugerinddragelse.
Desuden er HFE-X meget aktiv inden for epidemiologisk -, translationel- og basal cancerbiologisk forskning.
Om hæmatologisk afdeling
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Patienter med hæmatologiske sygdomme er præget af såvel akutte medicinske tilstande som kronisk og livstruende sygdom. Størstedelen af vores patienter har en kræftdiagnose, og derfor har kræftpakker og implementering af disse en central rolle i afdelingen.
Behandlingsforløbene strækker sig ofte over en lang periode, hvilket betyder, at vi får et nært og nuanceret kendskab til den enkelte patient og de pårørende. Sygeplejeopgaverne i det hæmatologiske speciale er på en gang fagligt specialiserede, komplekse og varierende og sætter alle facetter af sygeplejefaget i spil.
I forbindelse med den nyligt gennemførte revision af Sundhedsstyrelsens Specialeplan har afdelingen fået tildelt tre nye højtspecialiserede funktioner (mastocytose, eosinofili og amyloidose). For nyligt har vi også hjemtaget kontrolforløb af patienter efter allogen stamcelletransplantation.
Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har defineret de fire mest fremtrædende værdier - passer de til dig?
Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Vi arbejder målrettet på at udbrede interessen og arrangementet for forskning i hele afdelingen. Vi opretter nye stillinger og funktioner på tværs mellem forskningsenheden og klinikken. Vores motto er at vi løfter i flok. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.
Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.
Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer her. Vi udvikler nye procedure og byder nye initiativer velkommen. Forskningsfeltet udvikler sig hurtigt, da der ikke kun udvikles nye præparater men helt nye behandlingsmetoder.
Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Både internt i forskningsenheden og i afdelingen som helhed mærkes den gode stemning. Vi vil gerne hinanden og er fælles om at ville det bedste for patienten.
Se afdelingens LindkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil
Endelig ansøgningsfrist er 13. december 2021
Ansættelse pr. 1.2. 2022
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regionernes lønnings- og takstnævn. OUH benytter prøvetid jævnfør praksis for Region Syddanmark.
Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne leder og professor Niels Abildgaard på 2322 1584
eller oversygeplejerske Ditte Naundrup Therkildsen på tlf 2877 9022.
Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos sekretær Dorthe Skov Rasmussen, mail: dorthe.skov.rasmussen@rsyd.dk eller på tlf. 6541 1850.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Dorthe Skov Rasmussen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
218403 - Quick-nr.
420953 - Indrykningsdato
25-11-2021 -
Ansøgningsfrist
13-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Funktionsleder og projektsygeplejerske søges til Forskningsenheden for infektionssygdomme, Afdeling Q
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske & ProjektsygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Funktionsleder med lyst til at sætte kursen i nyetableret afsnit for varetægtssurrogerede i Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Ledende sygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024