Jobbet "Du har nu chancen for at blive en del af et enestående team. Lægesekretær søges til spændende stilling på 37 timer" er udløbet

Region Nordjylland

Lungemedicin: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Dit næste skridt
Da en af vores gode kollegaer går på efterløn, søger vi en dygtig og selvstændig lægesekretær, som vil udfylde hendes sko og har lyst til at arbejde sammen med os.

I Lungemedicinsk Dagafsnit har vi en bred vifte af opgaver. Vi koordinerer udredningsforløb for patienter, der skal udredes for billeddiagnostiske fund, både god- og ondartede (kræftpakker). Herudover varetager vi kontrolforløb efter lungeoperation og forebyggende kontrolforløb af benigne fund i lungerne.

Du har derfor mulighed for at byde ind på de opgaver, som passer til dig. En del af denne stilling vil på sigt være at afløse på vores sengeafdeling.
 
Hvad laver vi?
Vi er en afsnit med 7 lægesekretærer i samme team, hvor vi bruger sparring meget i hverdagen.

Vi følger op på scanninger, formidler svar til patienterne og holder styr på deres forløb. Derudover tilrettelægger vi udredningsforløb for patienterne, hvilket indebærer planlægning af undersøgelser, klargøring og deltagelse i konferencer, telefonisk patientkontakt samt en del koordineringsarbejde på tværs af faggrupper.

Specifikt betyder ovenstående, at vi:
  • Bruger BookPlan meget
  • Bestiller blodprøver
  • Sender henvisninger
  • Koordinerer mellem afdelinger og faggrupper
  • Tager telefonen
  • Håndterer henvisninger og opgaveliste
  • Skriver notater fra konference, brevsvar, svarsamtaler og diverse undersøgelser, skrivning er dog ikke en stor del af vores hverdag
  • Har et gensidigt samarbejde mellem faggrupperne, som bliver brugt rigtig meget i afdelingen, hvilket er meget vigtigt for os.
  Hvem er du? og hvad kan du?
  • Du er selvfølgelig uddannet lægesekretær
  • Du har kendskab til BookPlan, PAS, Clinical Suite
  • Du har lyst til at samarbejde både med os, læger og sygeplejersker både her på afdelingen og på andre afdelinger
  • Du er indstillet på at lære nyt og også tænke i kreative løsninger
  • Du er okay med frisk humor og kan bruge det til at håndtere svære situationer sammen med dine kollegaer
Lungemedicinsk Afdeling
Lungemedicinsk Afdeling er en meget stor afdeling med 17 sekretærer og 1 elev/SAK-studerende.
Afdelingen består af både ambulatorium, udredningsklinik, dagafsnit og sengeafdeling. Vi varetager udredning, behandling og kontrol af astma, allergi, KOL, sarkoidose, fibrose, tuberkulose, COVID-19 senfølger og indlæggelser i forbindelse med lungesygdomme. Dagafsnittet varetager udredning af formodet lungekræft, scanningskontroller både af benigne ting og af tidligere opererede kræftpatienter. 
 
Det praktiske
Tiltrædelse 01.02.2022 eller efter aftale
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
For yderligere information kan sekretær Christina Vanggaard kontaktes tlf. 9766 4805
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.