Region Midtjylland

Fogedvænget

Fogedvænget 25, 8722 Hedensted

Spændende pædagogstillinger m.v. på Fogedvænget grundet nye aflastningsbørn

Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde.

SBUs målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

Fogedvænget er en specialpædagogisk døgnafdeling med intern skole. Vi er en afdeling i SBU beliggende på Fogedvænget 25 i Hedensted. Vi har 14 børn og unge boende. Målgruppen er kendetegnet ved at have gennemgribende udviklingsforstyrrelser med varieret funktionsniveau, samt evt. problemskabende/udadreagerende adfærd. Alle børn og unge har et stort behov for struktur og genkendelighed i hverdagen. Vi udvider igen i det tidlige efterår med nye indskrivninger, og søger derfor flere medarbejdere.

Vi ønsker fra dig:
  • Du er evt. uddannet f.eks. pædagog, psykomotorisk terapeut, ergoterapeut eller lignende, men hvis du har erfaring fra området ser vi også gerne en ansøgning fra dig.
  • At du kan skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for vores børn og unge
  • At du har erfaring med bl.a. TEACCH, Low Arousal, sansemotorik, specialpædagogisk børnemassage og alternativ kommunikation
  • At du med afsæt i hverdagen kan arbejde målrettet og struktureret med dokumentation og delmålsarbejde
  • At du har lyst til udeliv
  • At du varetager sundhedsfaglige/plejeopgaver
  • At du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • At du udviser loyalitet over for den faglige retning og trufne beslutninger
  • At du er bevidst om, at arbejdsmiljø er et fælles anliggende
  • At du kan arbejde fast hver anden weekend
  • At du har kørekort til bil
Vi tilbyder:
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på det, vi kan sammen
  • SBU-piloten til alle nyansatte
  • Grundig introduktion, oplæring og intern mentorordning
  • Intern og ekstern supervision
  • Gode kolleger og daglig ledelse der støtter og giver dig mulighed for at arbejde med din egen fagprofessionelle udvikling
Om SBU:
SBU består af otte specialiserede afdelinger, fire interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation og Danske Regioner.

Der er tale om 2-3 stillinger, 37 timer om ugen i gennemsnit med dag og aften arbejde, og med mulighed for deltid, hvis du ønsker det. Derudover arbejde hver anden weekend.

Ligeledes søger vi tilkaldevikarer.

Ansættelse pr. den 1. februar 2022 eller tidligere.
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2022.

Har du yderligere spørgsmål, eller har lyst til en rundvisning i huset, er du velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Jesper Christiansen tlf. 4070 0047 eller pædagogisk teamleder Louise Meyhoff tlf. 2053 2126.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Jesper Christiansen
    +4540700047
  • Adresse
    Fogedvænget 25, 8722 Hedensted
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33505
  • Quick-nr.
    420993
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Fogedvænget 25, 8722 Hedensted
  • Kontaktperson
    Jesper Christiansen
    +4540700047
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33505
  • Quick-nr.
    420993
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Spændende pædagogstillinger m.v. på Fogedvænget grundet nye aflastningsbørn"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.