Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 4. sal rødt trafikcenter, 2600 Glostrup

Nyoprettet stilling med særlig funktion

Kunne du tænke dig, både at være med til at starte en ny funktion op som såransvarlig på tværs af de neurologiske afdelinger på Glostrup samtidig med at du specialiserer dig indenfor den respiratoriske del af sygeplejen? Så kom. Sygeplejerskerne ansættes på Respirationscenter Øst (RCØ), Rigshospitalet Glostrup

Sårkoordinator:

Som sårkoordinator for Neurocenteret (NEU) på Glostrup får du dit eget nicheområde, hvor du kan udvikle og formidle din viden om sår og sårbehandling, Du kommer til at

  • At have et tilsynsansvar på andre neurologiske afdelinger på Glostrupmatriklen
  • Blive medlem af Rigshospitalets Sårudvalg
  • Blive ansvarlig for Neurocentrets netværk for sår og tryksår i samarbejde med en klinisk specialist fra Rigshospitalet Blegdamsvej, hvor du naturligvis skal holde dig ajour med strategi, mål og vision indenfor sår og tryksår
  • Repræsentere Neurocentret i sårsammenhænge
  • Være medansvarlig for udvikling og implementering af opgaver i relation til behandling af sår og tryksårsforebyggelse
  • Være ansvarlig for at holde dig ajour med den nyeste viden indenfor sår og tryksår

Kollegial sparring:

  • Der vil være god mulighed for sparring og samarbejde med tværgående sårsygeplejererske på Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Der er gode muligheder for uddannelse indenfor sår

Respiratorisk sygeplejerske

Du vil som respiratorisk sygeplejerske opnå mange unikke kliniske kompetencer indenfor et meget interessant speciale. Du vil blive en del af en meget dedikeret personalegruppe, som værdsætter den gode sygepleje. Du vil også være med til at udvikle et speciale, som altid er i forandring.

På RCØ har vi ca. 1600 patienter tilknyttet. Alle har behov for respiratorisk støtte af forskellige grunde – nogen lider af kompliceret obstruktiv søvnapnø, som behandles med noninvasiv ventilation, mens andre er hårdere ramt af f.eks. muskelsvind og skal have hjælp til vejrtrækning med en ”hjemmerespirator”. Hvis patienterne på grund af deres fysiske udfordringer ikke selv kan varetage deres behandling, tilbydes de et hjælperhold. Disse respiratoriske hjælpere varetager patienternes behandling i det antal timer, der er behov. RCØ oplærer hjælperne i den behandling, de skal varetage. Vores patientgrundlag er stort og vi modtager og behandler både børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne.

Når du bliver ansat på RCØ, vil du både erhverve dig kompetencer indenfor den respiratoriske sygepleje og i at oplære (bedside og holdundervisning) respiratoriske hjælpere: Du vil erhverve dig kliniske kompetencer indenfor:

  • NIV herunder både niv og cpap behandling
  • Sekretmanagement vha. hostemaskiner og sugemaskiner
  • Invasiv respiratorbehandling
  • Viden indenfor ”hospitalsbehandling i eget hjem” relateret til RCØ-specialet
  • Undervisning på flere niveauer

Oplæring

Vi har stort fokus på oplæring. Det første år følges man af vores on-boardingsygeplejerske og en-to kontaktsygeplejerske/assistenter, mens man oplæres og bliver selvstændig i specialet. Efter det første år ”overdrages” man til den kliniske sygeplejespecialist, som bliver en s mentor og sikrer man kommer på relevante kurser og lign.

Udviklingsmuligheder

Indenfor specialet er der mange muligheder for fordybelse i det område, du måske kommer til at finde særlig interessant. Vores erfaring er at mange bliver glade for at undervise og synes det er sjovt at undervise de lidt større hold. Nogle fordyber sig i det tekniske og kommer til at blive superbrugere på noget af udstyret -f.eks. respiratorerne

Kvalifikationer

Du skal have lyst til at fordybe dig i et spændende speciale og være interesseret i at lære fra dig, når du selv er blevet tryg ved specialet. Du skal have lyst til at arbejde med kroniske patienter, som kan være indlagt fra én dag til 4 -5 ugers tid.  Du kan både være nyuddannet eller komme med erfaring.

Ansøgning

Kom med et bud på hvordan du ønsker at arbejde i forhold til weekendrul og timeantal, så ser vi om det kan harmonere med resten af afdelingen.

Ansættelse er pr. 1/1 2022 eller efter aftale.

Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende afdelingssygeplejerske: Mejse Heldarskard-Winnerskjold på telefon: 2115920.

Ledende Afdelingssygeplejerske Tippe Rasmussen på telefon 30669725

Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 10/12 2021. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem Region H og DSR/ny-løn

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Majken Heldarskard-Winnerskjold
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 4. sal rødt trafikcenter, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236740
  • Quick-nr.
    421020
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 4. sal rødt trafikcenter, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Majken Heldarskard-Winnerskjold
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236740
  • Quick-nr.
    421020
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.