FYSIOTERAPEUT TIL HJERTE-, LUNGE- OG KARKIRURGISK AFD. T
Du vil blive ansat i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T i Odense. Dine arbejdsopgaver vil primært være varetagelse af fysioterapi til patienter indlagt på Hjerte-, lungekirurgisk afsnit T1.
Du indgår i det daglige kliniske arbejde på afdelingen, hvor der er tæt kontakt mellem de tværfaglige samarbejdspartnere, det vil sige ergoterapeuter, læger og plejepersonale. Opgaverne vil hovedsaglig være vurdering og behandling af indlagte patienter, herunder respirationsfysioterapi, udarbejdelse af genoptræningsplaner og vurdering af behov for behandlingsredskaber. Vi arbejder målrettet med en rehabiliterende tilgang i tæt samarbejde med plejepersonalet.
Derudover kan der forekomme arbejdsopgaver på andre afdelinger. Fysioterapeuterne i afdeling T dækker Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afd. T3, Lungemedicinsk afd. J, Infektionsmedicinsk afd. Q, Kardiologisk afd. B, intensiv afd. V og Rehabiliteringen i Svendborg hvor du ligeledes forventes at have arbejdsopgaver i forbindelse med blandt andet sygdom og ferie.
T1 er et afsnit for hjerte- og lungekirurgiske patienter.På T1 indlægges der hjertekirurgiskepatienter til CABG- og hjerteklapoperation, lungekirurgiske patienter indlægges for, f.eks. at få foretaget lobektomi, pneumonectomi eller resektion. Desuden behandler afdelingen decorticatio, pneumothorax og costafracturer.
Dagligdagen er dynamisk og præget af korte patientforløb og et højt flow af patienter. Dette indebærer fysiske og respiratoriske vurderinger, som man som fysioterapeut skal kunne tage ansvar for og stilling til. Derudover er der også opgaver som at undervise andre faggrupper i f.eks. CPAP, præinformation af kirurgiske hjertepatienter.
Gruppen er kendetegnet ved, at have et højt fagligt niveau, engagagement og en stor fleksibilitet.
Der kan forekomme arbejdsopgaver på matriklen i Svendborg, dog vil det primære arbejde ligge på Odense matriklen. Arbejdstiden bliver fordelt i tidsrummet mellem kl. 8.00 – 18.00 på hverdage. Weekend- og helligdagsarbejde kan forekomme.
Vi søger en fysioterapeut der:
- er opsøgende og undersøgende i sin iver efter at udvikle sin egen faglighed, og gerne formidler den mono- som tværfagligt.
- brænder for at arbejde med det thoraxkirurgiske speciale.
- har interesse og viden om respiratoriske funktionsnedsættelser, særligt efter kirurgiske indgreb og respiratorbehandling, herunder vurdering af lungefunktion og brug af CPAP og PEP.
- kan prioritere sine arbejdsopgaver, klare at holde et overblik over de mange forskellige opgaver samt bibeholde roen i et dynamisk miljø.
- kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient, samt har en anerkendende og positiv indgangsvinkel til sine arbejdsopgaver, kollegaer og samarbejdspartnere.
- er ansvarlig og fleksibel og kan hjælpe på andre afdelinger ved behov.
- kan bevare overblikket og roen i et dynamisk miljø
- udviser engagement og stabilitet
- er handlekraftig og proaktiv, og har gennemslagskraft
- bidrager aktivt til det gode fællesskab i T1 og i T's ophæng af terapeuter
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Hvis du har spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, oversygeplejerske Gitte Bekker gitte.bekker@rsyd.dk tlf: 21342706 eller fysioterapeut TR Line Willads Hansen tlf: 21679680
Ansøgningsfrist:
Bemærk ansøgningsfristen er d. 12. december 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14. december 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
218430 - Quick-nr.
421058 - Indrykningsdato
26-11-2021 -
Ansøgningsfrist
12-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×