Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Afdelingssygeplejerske til Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Vil du være afdelingssygeplejerske for en stabil tværfaglig personalegruppe som de seneste år har oparbejdet særlige kompetencer i at nedbringe tvang?

Da en af centrets dygtige afdelingssygeplejersker har fået nye udfordringer i vores akutmodtagelse, søger vi en ny afdelingssygeplejerske til vores intensive afsnit 2422.

 

Jobbet
Du danner makkerpar sammen med afsnittets overlæge og bliver leder for en større tværfaglig personalegruppe, hvor opgaverne består i at lede, planlægge og koordinere arbejdet for ca. 30-35 medarbejdere. Desuden skal du indgå i et tæt samarbejde med afsnitslederne fra de øvrige afsnit på PCN inkl. ambulante enheder og eksterne samarbejdspartnere.

Herudover kommer du til at indgå i den samlede afdelingssygeplejerskegruppe på centeret, hvor der løbende afholdes fællesmøder, forbedringsevents, udviklingsdage mv.


Hvad er arbejdsopgaverne?
Arbejdet på et intensivt døgnafsnit er præget af mange komplekse problemstillinger og alsidige opgaver, som at:

  • Sikre en god og imødekommende modtagelse, pleje og tværfaglig behandling af alle patienter
  • Skabe et trygt, sikkert og dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne bliver inddraget og føler sig understøttet i at fokusere tværfagligt og monofagligt på kerneopgaven
  • Sikre planlægning af fremmøde
  • Have ansvar for tjenetidsplan, budget og andre driftsmæssige opgaver
  • Være tilgængelig og åben overfor samarbejdspartnere
  • Tage aktiv del i forbedringsarbejdet fx ved arbejdet med nedbringelse af tvang
  • Understøtte udviklingen af sygeplejen og den tværfaglige behandling samt dokumentationen
  • Arbejde for en styrkelse af overgangene mellem de forskellige afsnit og sektorer

Du vil blive tildelt en mentor, samt et struktureret introduktionsforløb, der er tilpasset dig og 1:1 ledelsesrefleksion med din nærmeste leder.

Region Hovedstadens psykiatri tilbyder ledelsessupervision, individuelt eller for afsnitsledelsespar.
 

Om afsnittet
Afsnit 2422 er et intensivt døgnafsnit med 14 sengepladser, og er beliggende i forlængelse af det åbne afsnit 2421.

Afsnittet varetager behandlingen for patienter med svære psykiske lidelser. Der har de seneste år været et særligt fokus på behandlingen af patienter med problemstillinger som aggression og selvskade.

Personalegruppen er derfor klædt på til at hjælpe patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger og er trænet i at indgå og håndtere akutte situationer. Desuden er det kendetegnende for personalet, at de er synlige og tilgængelige i fællesmiljøet. Hvorfor afsnittet også har lykkedes vedvarende i at nedbringe brugen af tvang markant. 

Patienterne overflyttes ofte fra den lukkede akutmodtagelse eller fra de åbne afsnit. I de kommende måneder råder afsnit 2422 over 3 akutpladser, hvor patienter kan indlægges direkte. Dette er et nyere tiltag som er iværksat for at understøtte den akutte behandlingskapacitet på centret. Indlæggelsestiden varierer fra dage til måneder og i enkelte tilfælde længere tid.

Hverdagen i afsnittet er sjældent ens og tempoet i arbejdet varierer fra roligt til travlt. Men det er kendetegnende for afsnittet, at der prioriteres tid til patienter og hinanden, herunder faglig sparring. Vi hjælpes ad om opgaverne og vægter et sikkert og godt arbejdsmiljø højt.

Afsnittet er udviklingsorienteret og har en visionær forbedringskultur, hvor personalet er engageret, nysgerrige og bidrager med et højt fagligt niveau til behandlingen.

Da personalet er bredt tværfagligt repræsenteret med bl.a. socialpædagog, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker som alle er kontaktpersoner for patienterne, så er der behov for en leder, der kan understøtte de forskellige faggruppers kompetencer.

Der er en veletableret tværfaglig og tryg kultur med respekt for hinandens fagligheder og kvalifikationer.

 

Hvem er vi?
Afsnit 2422 er beliggende i Hillerød, og er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland. Vi arbejder målrettet med 3 overordnede indsatsområder:

  • Forbedringskultur ved hjælp af Lean-metoden. Der afholdes bl.a. ugentlige forbedringsmøder i afsnittet, der medvirker til, at personalets arbejdsgange har værdi for patienten og dennes pårørende/netværk.
  • Brugerinddragelse i behandlingen, herunder recovery-orientering.
  • Nedbringelse af tvang ved brug af bl.a. Safewards, der medvirker til et sikkert miljø for patienter og personale.


Hvem er du?
Du er autoriseret som sygeplejerske, har ledererfaring og gerne en relevant lederuddannelse. Derudover ønsker vi, at du:

  • Har en kognitiv uddannelse.
  • Behersker værktøjerne i forbedringsarbejdet, samt at du kan håndtere driftsstyring sikkert og selvstændigt.
  • Besidder et stort drive for faglig udvikling, samt kan skabe dig et solidt overblik over afsnittets behov, potentialer og kompetencer.
  • Har stærke kommunikative evner, samt være motiverende og anerkendende i din ledelsesstil.
  • Har erfaring fra det intensive område.
     

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter 1. februar 2022 eller snarest derefter

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Marit Neve Plesner på 30 22 01 94 eller læse mere om afsnittet på www.psykiatri-regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 15. december 2021.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. december 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Marit Neve Plesner
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236758
  • Quick-nr.
    421059
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Marit Neve Plesner
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236758
  • Quick-nr.
    421059
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.