Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Afsnitsledende overlæge til den psykiatriske skadestue på det smukke Oringe.

Du er hurtig til at tage lægefagligt velfunderede pragmatiske beslutninger. Du er tillidsvækkende og god til at løfte andre. Du brænder for dit felt, og for at få hele dit afsnit til at lykkedes. Og frem for alt har du øje for patienterne og deres behov.

Den psykiatriske skadestue på det psykiatriske hospital i Vordingborg, i daglig tale Oringe, skal have ny afsnitsledende overlæge. Dagligdagen er ofte uforudsigelighed. Triageringen og sygeplejen på afsnittet er dog kendetegnet ved dedikerede medarbejdere med lang ansættelse og solid faglighed. Der er tilknyttet et flow af yngre læger. Vi mangler et fagligt og menneskeligt fyrtårn for den lægelige behandling.

Måske har du solid erfaring fra lignende stillinger, men er tiltrukket af roen på Sydsjælland og den særdeles smukke traditionsrige arbejdsplads? Måske har du nogle år på bagen indenfor faget men har evner og ambitioner til endnu mere ansvar? Måske er dine solide kvalifikationer på plads, men du har svært ved at finde en passende hylde på det danske arbejdsmarked? Når bare du er indstillet på at indgå i en bred og modig stab, og samarbejde med politi, pårørende, somatik mv., så er det dig vi søger.

Psykiatrien Syds skadestue er en del af det psykiatriske hospital Oringe, der ligger i egen park på en naturskøn pynt med udsigt til lystbådehavnen midt i Vordingborg. Hospitalet har tilknyttet flere mindre lejligheder, der kan lejes som tjenesteboliger. Pendler du langvejs fra er der mulighed for at aftale dage med hjemmearbejde, gennemføre videokonsultationer, fx fra vores onlineklinik på Dantes plads i centrum af København eller få forberedelse i tog/bus godskrevet som arbejdstid.

Vi har fokus på at udvikle et seriøst og alsidigt uddannelsesprogram samt et godt arbejdsmiljø, for alle vores ansatte. Vi forventer at du bidrager med hele dig.

Oringe har i alt 108 sengepladser og heraf har den psykiatriske skadestue 10 sengepladser. Der er ca. 300 henvendelser i skadestuen pr. mdr. og heraf indlægges ca. 200 patienter enten i skadestuen eller direkte på sengeafsnit. Skadestuen er for nyligt gennemrenoveret og moderniseret. Vi er et uddannelsessted for læger i psykiatri og almen medicin og har for tiden 12 hoveduddannelseslæger i psykiatri og 5 i almen medicin, samt en gruppe læger i KBU/evalueringsansættelser, og vi har et lægevikarhold med medicinstuderende. Vi har speciallæger og overlæger på vores sengeafsnit.

Vi tilbyder                                                                                                          

  • Stort ledelsesrum. Plads til nytænkning og forskning. Kort vej fra idé til udførelse.

  • Sparring med nærværende sygehusledelse og mulighed for at trække på en driftig stab.

  • Fagligt engagerede og erfarne kolleger i et rummeligt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer.

  • Mulighed for at lave forskningsaktiviteter, undervisning, ledelsesarbejde, udviklings- og kvalitetsprojekter.

Ansøgninger sendes inden juleaften, d. 24. december 2021, til Ledende Overlæge Jens Bo Thomsen på jent@regionsjaelland.dk

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til samme, på mail eller tlf. +45 58 53 70 04/mobil +45 93597299. Du er også velkommen til at kikke forbi for en snak, se stedet og fornemme vibrationerne.

Dokumentation for formelle og faglige kompetencer (autorisationsbeviser) kan medbringes til en eventuel samtale. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Psykiatrien Syd er en del af Region Sjælland. Vi dækker fra Næstved over Vordingborg samt Møn, Lolland og Falster. Psykiatrien Syd arbejder for ligestilling og afstigmatisering – hvis du har bearbejdede brugererfaringer fra psykiatrien, er det kun et plus.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014939
  • Quick-nr.
    421067
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Stine Jensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014939
  • Quick-nr.
    421067
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.