Region Midtjylland

Akutafdelingen

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Fysioterapeut - vil du være med på holdet hos akutafdelingens terapeuter?

Fløj, streg, målmand, højre og venstre back - der er brug for alle pladser på et håndboldhold. Alle har en rolle. Den enkelte har ikke værdi alene - men sammen er der et kæmpe potentiale.

Sådan er det hos os - i akutafdelingens fysio- og ergoterapi. Ingen spiller alene, udskifteren er klar til at springe til ved behov, taktik, koordinering, holdånd, fællesskab og individuel præstation er nøglebegreb hos os. Det er ikke ligegyldigt hvem der får den næste plads på det hold, der i forvejen er gennemtænkt og velkørende.
Spillerne på holdet scorer mange mål. Rigtig mange mål. Mål for patienten, for hinanden og for et godt arbejdsmiljø.

Vil du være med til at score mål, så har vi en plads til dig. Der er en plads nu, så send gerne en ansøgning afsted med det samme, vi ansætter løbende. Afhængig af COVID udviklingen får vi muligvis behov for at besætte flere stillinger i løbet af de næste par måneder. Aktuelt har vi brug for en fysioterapeut i et vikariat snarest muligt og frem til 1. august 2022.

Vi søger fysioterapeuter til bred opgaveløsning i akutgruppen. Det drejer sig om at levere fysioterapi til de indlagte patienter i akutafdelingen og på de medicinske afdelinger. Opgaverne vil være:
  • Vurdering af funktionsniveau
  • Lungefysioterapi
  • Udarbejdelse af GOP
  • Behandling af COVID patienter.
  • Mobilisering og træning af funktionsevne hos de indlagte patienter
  • Anlæggelse af 3 pkt korset til pt. med rygfraktur
  • Daglig arbejdstid: 7.45-15.09.
  • Weekendvagt hver 6. uge.
  • Mulighed for at være fys i skadestuen hvis du har interesse for det. Skadestun dækkes på hverdage til kl 17, fordeles blandt flere fysioterapeuter med ca. 1 vagt pr uge til kl 17.

Om akutafdelingens terapeuter:
Dine holdkammerater bliver 6 ergoterapeuter og 19 fysioterapeuter, 2 kliniske undervisere og 1 funktionsleder. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, intensivafdelingen, kvinde- og børneafdelingen samt ambulant behandling af børn, lymfødempatienter og brystopererede. Vi modtager ergo- og fysioterapeutstuderende fra VIA i Århus og Holstebro. De studerende er godt integrereret i kollegaflokken og alle terapeuter bidrager til, at de studerende får en god og lærerig praktik.

Om terapeuterne på Regionshospitalet Viborg:
Ergo- og fysioterapeuterne er organiseret under 3 afdelinger: neurologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling og akutafdelingen. I alt er vi ca. 50 terapeuter i huset som alle bidrager til et godt og spændende læringsmiljø. Vi benytter os af faglig sparring på tværs af afdelingerne og har fælles sociale arrangementer.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling, hvor det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende og hvor kvalitet og uddannelse vægtes højt. Vi har en selvstændig afdelingsledelse og 5 funktionsledere.

Afdelingen består af akut modtage- og sengeafsnit A1, akut sengeafsnit A2, skadestuen, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, terapiafsnit, serviceassistenter og akutsekretariatet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 7844 3801 / 6133 5406.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest fredag d. 10. december 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33527
  • Quick-nr.
    421079
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33527
  • Quick-nr.
    421079
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.