Region Sjælland søger sundhedsfaglige pensionister, studerende, tidligere ansatte m.fl. til at hjælpe på regionens sygehuse
En stor stigning i indlagte COVID-19 patienter og et generelt stort pres på sygehusene får nu Region Sjælland til at gå i beredskab. Der skal i øjeblikket noget ekstra til på regionens sygehuse for at håndtere det stigende antal COVID-19 patienter og et generelt højt antal patienter på akutafdelinger og medicinske afdelinger.
Derfor opfordrer regionens sygehuse nu igen sundhedsfaglige personer - pensionister, studerende og elever m.fl. til at hjælpe til i den hårdt pressede situation på Region Sjællands sygehuse.
Har du en relevant sundhedsfaglig baggrund eller er du under en sundhedsfaglig uddannelse, så er du måske en af dem, Region Sjælland kan få brug for.
Hvis du ønsker at bidrage til at løfte den akutte situation på et eller flere af regionens sygehuse, vil Region Sjælland meget gerne høre fra dig. Du får selv mulighed for at definere, hvor mange timer du kan arbejde og hvilket sygehus, du vil arbejde på. Endvidere kan du til- eller fravælge om du ønsker at være i direkte kontakt med COVID-19 patienter.
Ansøgningsprocessen
Er du interesseret i at søge om at komme i betragtning, skal du vælge det sygehus, du ønsker at arbejde ved og udfylde ansøgningsformularen. Udfyld de felter, du møder undervejs og fortæl os kort om dine kompetencer og hvor meget tid, du kan bidrage med. Du kan enten vedhæfte dit CV eller skrive direkte i tekstfelterne. Vedhæft gerne eksamensbeviser og dokumentation for dine kvalifikationer.
Din ansøgning vil blive vurderet af de sygehuse, du har udvalgt i din ansøgningsproces, og du vil blive kontaktet, såfremt der bliver brug for dine kompetencer. Du vil muligvis skulle møde ind til en indledende samtale eller deltage i et telefoninterview.
Vi kan ikke på forhånd vide, hvor mange vi får behov for, men din ansøgning vil indgå i en pulje, som regionens sygehuse kan trække på efter behov.
Ansættelsesforhold
Såfremt der er et match mellem sygehusets behov og dine kompetencer, vil du blive ansat midlertidigt i Region Sjælland og aflønnes efter relevant overenskomst eller individuel kontrakt. Der vil i nogle tilfælde blive indhentet straffeattest og børneattest afhængigt af hvor, ansættelsen finder sted.
Send din ansøgning til det sygehusområde, du ønsker:
Send din ansøgning til Sjællands Universitetshospital Roskilde eller Køge Sygehuse
Send din ansøgning til Næstved, Slagelse eller Ringsted Sygehuse
Send din ansøgning til Holbæk Sygehus
Send din ansøgning til Nykøbing F. Sygehus
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus & Nykøbing F. Sygehus & Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde & Slagelse Sygehus - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F -
Kontaktperson
Region Sjælland - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper & Social- og sundhedsassistentelev - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
16-12-2021 - Regionens jobnr.
014933 - Quick-nr.
421099 - Indrykningsdato
26-11-2021 -
Ansøgningsfrist
15-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×