Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg

Ledende overlæge

Ny ledende overlæge til Dansk Gigthospital

Da vores ledende overlæge går på pension søger Dansk Gigthospital en ny ledende overlæge hurtigst muligt efter 1. marts 2022.

Om Gigthospitalet:
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling på en længerevarende aftale. Hospitalet er omfattet af det frie sygehusvalg, modtager reumatologiske patienter fra hele landet, og er samtidig officielt uddannelsessted for yngre læger og andet sundhedspersonale. 

Hospitalet ledes af hospitalschefen og den ledende overlæge.

Hospitalet har pt. 28 senge og ca. 90 fuldtidsstillinger. Lægestaben består af 7 yngre læger og 7 overlæger, heraf en lægefaglig professor, som samtidig er leder af hospitalets forskningsenhed. Hospitalet varetager højt specialiseret diagnosticering, behandling og pleje af en lang række gigtsygdomme. Hospitalet har tillige en udbygget ambulatoriefunktion med tilhørende biologisk enhed, såvel som hospitalet har sit eget laboratorium.

Forskningsenheden består ud over den kliniske professor af to øvrige professorer, et antal kliniske lektorer og Ph D´er. På hospitalet er der en betydelig klinisk forsknings- og uddannelsesaktivitet, som over de næste år er i målrettet vækst.

Den ledende overlæge:
Den ledende overlæge har hovedansvaret for patientbehandlingen, er speciallæge i reumatologi, og brænder for at tage aktivt del i skabelsen af synergier tværfagligt og ledelsesmæssigt som får hjul til at snurre og hospitalet til at emme af positiv energi. Den ledende overlæge tør tage ansvar, kan udtænke, drive og afslutte processer og projekter, og opfatter faglige drøftelser som en mulighed for udvikling.

Den ledende overlæge praktiserer en dialogbaseret og anerkendende ledelsesstil, hvor der er plads til at fejre successer. Den ledende overlæge er en stærk kommunikator, klar i skrift og i tale, og vil, kan og tør sætte retning for hospitalet sammen med hospitalschefen.

Den ledende overlæge har en naturlig interesse for udvikling, uddannelse og forskning både på det strategiske og det operationelle niveau – her skal blandt andet skabes rammer for en fortsat forskningsunderstøttet tilgang til klinikken.

Vores nye ledende overlæge får en gylden mulighed for at være drivende kraft i arbejdet med at præge den faglige og strategiske retning for hospitalet i mange år fremover som en vigtig del af et givende fagligt strategisk arbejde for både patienter og medarbejdere.

Ledende overlæge forventes i særlig grad at medvirke til, at der sker en fortsat lægefaglig udvikling, samt faglig udvikling inden for de ikke lægelige fagområder, der ledelsesmæssigt er underlagt Ledende overlæge. Herunder kvalitetssikring, udvikling, risikostyring og dokumentation. 

Ledende overlæge forventes i særlig grad at medvirke til, at arbejdstilrettelæggelsen på hospitalet inden for det personalemæssige område, der ledelsesmæssigt er underlagt ledende overlæge. er optimal og afspejler en effektiv organisering af arbejdet, herunder de mest effektive og kvalitetsmæssigt optimale metoder.

Ledende overlæge forventes i særlig grad at medvirke til uddannelse af lægestaben, andet ikke lægeligt personale ledelsesmæssigt underlagt den ledende overlæge.

Kandidater med ledelseserfaring vil blive foretrukket, men for den rette kandidat vi der blive mulighed for kompetenceudvikling i forhold til relevante ledelsesmæssige emner.

Ydermere forventes ledende overlæge at deltage i de kliniske aktiviteter sv.t. ca. 20-30% - hvilket drøftes nærmere. 

Flere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til hospitalschef Thue Boye Hvorslev, tlf. 7365 4001/ 2441 0944, tboyehvorslev@danskgigthospital.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgning 
Ansøgningen skal være ledsaget af et udførligt CV. Ansøger bedes i ansøgningen med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret til de syv lægefaglige kompetencer. Vurdering af de syv lægefaglige kompetencer vil indgå i den faglige bedømmelse af ansøger.

Ansøgningsfrist mandag den 20. december 2021. Samtaler forventes afholdt ultimo februar 2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    218452
  • Quick-nr.
    421160
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    218452
  • Quick-nr.
    421160
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.