Region Midtjylland

Ældresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Nyt år - nyt Job? Er du uddannet fysioterapeut er dette netop muligt på Ældresygdomme sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital

Fysioterapeut til sengeafsnit, hvor tværprofessionelt samarbejde er i fokus ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Fysioterapeut søges til Ældresygdommes sengeafsnit 2 med tiltrædelse 1. januar 2022. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

I Ældresygdomme er ergo- og fysioterapeuter decentralt ansat i afsnitsfunktionerne som omfatter to sengeafsnit, udgående ambulante funktioner og en faldklinik.

Sengeafsnit 2 er normeret til 16 geriatriske patienter. Vores patienter er ældre med flere samtidige sygdomme, hvor en del har pådraget sig en hoftenær fraktur. De har nedsat funktionsevne og ofte komplekse sociale problemstillinger. Patienterne indlægges i Ældresygdomme til geriatrisk udredning, behandling og tidlig rehabilitering.

Patientforløbene er korte og individuelt tilrettelagte efter den enkelte patients behov. Samarbejdet omkring patienten er organiseret i et integreret tværprofessionelt samarbejde med plejepersonale og læger og i et dynamisk samarbejde med primær sektor og pårørende. Med de forskellige faglige tilgange arbejdes der sammen om at opnå patientens mål. De enkelte faggrupper videndeler, hvorved patienternes basale behov for hjælp kan udføres af alle, uafhængigt af faggruppe.

Fysioterapeuterne har som monofagligt fokus at fremme fysisk aktivitet, mobilitet og forflytning, samt udrede, og lave handleplaner for, funktionsevnetab hos den ældre, skrøbelige patient.

Der er terapeuter i afsnittet alle ugens dage, dag og aften, nogle aftener til 22.00. Der arbejdes i weekendvagt hver tredje weekend, hvor nogle af vagterne er 12 timers vagter.

Afdelingen er klinisk uddannelsessted for fysioterapeutstuderende på 2., 4 og 5. semester, og ergoterapeutstuderende på 4. og 6. semester. Daglig vejledning er hermed også en opgave, som varetages af afdelingens terapeuter i samarbejde med de kliniske undervisere.

Det overordnede ledelsesansvar varetages af afdelingsledelsen. Daglig ledelse i afsnittet varetages af et ledelsesfællesskab mellem afdelingslæge og afdelingssygeplejerske og den faglige ledelse af ledende terapeut. Personalestaben udgøres af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo– og fysioterapeuter, serviceassistenter, læger og sekretær.

Vi tilbyder
  • et job, hvor der er et godt tværfagligt kollegialt fællesskab
  • startforløb med tilpasset introduktion
  • faglige og tværfaglige udfordringer
  • tværprofessionelt samarbejdsmiljø i en lærende organisation
  • certificeret arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • spændende patientkategori.

Vi forventer
  • høje faglige kompetencer og erfaring med behandling af geriatriske patienter i hospitalsregi
  • høj grad af social kompetence
  • engagement i arbejdet
  • tværfaglige samarbejdsevner og kompetencer i forhold til videndeling med øvrige faggrupper
  • bidrag til et godt arbejdsmiljø
  • fleksibilitet, initiativtagen og målrettethed
  • kommunikative evner, der bidrager til gode samarbejdsrelationer med kolleger, pårørende og primærsektor
  • erfaring med midt EPJ
  • besiddelse af kørekort, i forhold til den udgående funktion med besøg i hjemmet.
     
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.

Ansøgningsfristen er den 16. december 2021. Ansættelsessamtaler finder sted den 22. december 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33537
  • Quick-nr.
    421168
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Gadegaard
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33537
  • Quick-nr.
    421168
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.