Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

Afdelingsradiograf til Billeddiagnostisk afdeling SUH, Roskilde.

 

Afdelingsradiograf til Billeddiagnostisk afdeling SUH Roskilde.

 

Da vores afdelingsradiograf har valgt at søge nye og større udfordringer leder vi efter afløser, til afsnittet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Vi har en forventning om at du i samarbejde med vores eksisterende ledelsesteam vil være med til at udvikle Billeddiagnostisk afdeling frem mod supersygehuset i 2025.

 

Vores afdeling består af Billeddiagnostiske afdelinger i Roskilde, Køge samt Sundhedscenter Faxe. Vi har en fælles øverste ledelse i radiologien i Region Sjælland, hvilket sikrer et tæt samarbejde, optimal udnyttelse af ressourcer samt mulighed for kontinuerlig faglig udvikling.

Du vil bl.a. blive ansvarlig for ledelse af MR afsnittet samt vores team af sekretærer. MR afsnittet har to 1.5 T scannere samt to 3T scannere.

MR er en døgndækket funktion idet Roskilde varetager Trombolysebehandling for hele Region Sjælland.

Udover Neurologi er et af de store specialer, Urologi, herunder primær udredning for prostatacancer.

Afsnittet er normeret til 2 afdelingsradiografer, der står for den daglige drift og leder ca.50 radiografer og 10 sekretærer.

Vi arbejder os frem mod 2025, hvor Sjællands Universitetshospital Køge står klar med to nye billeddiagnostiske afdelinger.

 

Hvis du er vores nye afdelingsradiograf, kan du nikke genkendende til dette:

Du brænder for ledelse                                                      

Du er visionær og ser løsninger frem for begrænsninger

Du er en tydelig leder, som er troværdig, og som fremmer en kultur der bygger på anerkendelse, involvering af personale og uddelegering af opgaver.

Du har humoristisk sans, og er god til at motivere medarbejderne i en travl hverdag.

Du har lyst til at være med til at udvikle vores afdeling frem mod 2025, hvor vi bliver en afdeling bestående af op mod 350 ansatte.

 

Vi vil gerne tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi har:

Stor fokus på udvikling, faglighed og kvalitet, både for medarbejdere og patienter

Vi har et godt tværfagligt samarbejde både i, og uden for afdelingen.

Dygtige, dedikerede medarbejdere

Mulighed for faglig sparring, der sikrer at du udvikler dig personligt som leder

Gode værdier i afdelingen

Høj grad af medindflydelse

Vi har et godt (sam-) arbejdsmiljø med høj grad af respekt for den enkelte, både mellem kollegaer og ledere samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Du kan forvente mødeaktivitet på vores afsnit i Køge, for at sikre et godt udviklende samarbejde i hele afdelingens ledelsesteam.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os forud for din ansøgning, såfremt du har spørgsmål til stillingen, organisering osv.

Ledende overradiograf Carsten Varney 30 46 62 50

Ansøgningsfrist 10.december 2021.

Der kan forventes ansættelsessamtaler i uge 50.

Forventet ansættelsesstart d. 1. februar 2022.

 

 

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Carsten Varney
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014971
  • Quick-nr.
    421183
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Carsten Varney
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014971
  • Quick-nr.
    421183
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.