Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Fysioterapeut til S1 – 1 års vikariat

GENOPSLAG

Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i spændingsfeltet mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en forskel for særligt udsatte patienter med komplicerede problemstillinger?

Så har vi fra 1. februar 2022, eller efter aftale, en plads på holdet som fysioterapeut på Sengeafsnit for Særlige Pladser, S1, ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Det drejer sig om et barselsvikariat af 1 års varighed.

Vi tilbyder dig:
- Individuelle behandlinger
- Holdtræning
- Fleksibel arbejdstid
- Tværfagligt og monofagligt samarbejde
- Mulighed for opkvalificering
- Tæt samarbejde med afsnittets psykomotoriske terapeut.

Særlige patienter
Hos os får du en unik mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, som gør, at de har brug for en ekstra indsats. Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid og en meningsfuld relation til patienterne.
 
Særlig tilgang
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuelt tilpasset behandling, der tager højde for psykiatriske diagnoser, misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder.

I modsætning til en del andre sengeafsnit i psykiatrien bærer S1 præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere.

Vi tør også tænke anderledes. Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, er vi ikke bange for at være kreative i forsøget på at nå frem til den bedste løsning. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem! Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden på arbejdet.
 
Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver stille og roligt. 

Du passer ind på S1, hvis...
Du gerne vil arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder. Du har ikke nødvendigvis psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer.

37-timers stilling hvor arbejdstiden primært ligger i dagtimerne 8-16.

Ansøgningsfristen er den 10. december 2021 med ansættelsessamtaler den 13. december 2021.

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte souschef Krestina Siig, Krestina.Baek@psykiatrien.rm.dk eller funktionsleder Mette Hanrath, mehanr@rm.dk.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Mette Hanrath
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33564
  • Quick-nr.
    421250
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Mette Hanrath
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33564
  • Quick-nr.
    421250
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.