Fysioterapeut til medicinsk gruppe på Bispebjerg Hospital
Vi søger en fysioterapeut til et vikariat på 34 timer til medicinsk gruppe på Bispebjerg Hospital. Her vil du få et spændende job med faglige udfordringer og ansvar inden for behandling af medicinske patienter.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen.
Om stillingen:
Gruppen af fysioterapeuter, du vil blive en del af, dækker følgende afdelinger: Hjerte- og Lungemedicinsk Afdeling, Intensiv, Intermediær, Medicinsk Modtager Afsnit, Endokrinologisk Afdeling, Intern Medicinsk Afdeling, Mave- og Tarmkirurgisk Afdelinger, Dermatologisk og Palliativ Afdeling samt Videnscenter for Sårheling. Dertil kommer rehabiliteringsenhederne KOL og levercirrose og sidst tilkommet COVID-senfølgeklinikken. Du vil primært arbejde med indlagte medicinske patienter, hvor mange af patienterne er kronisk syge. Du indgår i en gruppe, som består af 23 fysioterapeuter, som arbejder med flere forskellige specialer. Du vil blive introduceret til at kunne varetage opgaver i flere af specialerne, men vil i hverdagen være tilknyttet et fast afsnit. Der kan forekomme weekendvagter ca. hver 2. måned i henholdsvis lungevagt og vagt på den Akutte Medicinske Modtagelse.
Vi søger en fysioterapeut som:
- Har erfaring med at vurdere og genoptræne patienter i det medicinsk speciale
- Trives i et akutmiljø og er i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag
- Kan følge med i specialernes vidensgrundlag og udvikling samt arbejde med implementering af de nyeste evidensbaserede metoder og praksis
- Er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og har gode samarbejdsevner både i gruppen og tværfagligt
Vi tilbyder:
- En spændende hverdag på en arbejdsplads med muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor målsætningen er implementering af evidensbaseret praksis
- Engagerede og gode kollegaer
- En god atmosfære og et godt tværfagligt samarbejde
- En ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt
Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 01.01.22 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Laura Tagmose Goor på telefon: 61 62 81 98 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk.
Ansøgningsfristen er d. 16/12. Ansættelsessamtale d. 21/12. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Heidi Sonne Knudsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
236853 - Quick-nr.
421294 - Indrykningsdato
30-11-2021 -
Ansøgningsfrist
16-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×