Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup

Psykologer til opstart af nyt ambulatorium for børn og unge i alderen 9-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Vil du gerne være med til at gøre en positiv forskel for børn og unge med psykiatriske lidelser og deres familier?  Så har vi stillingen til dig.

Vi står i den heldige situation, at vi har fået bevilliget midler til at åbne et helt nyt afsnit for børn og unge i alderen 9 til 17 år til udredning og behandling af sygdomme bredt indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske felt.

Vi søger psykologer til fastansættelse i vores nye ambulatorie. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø. Du varetager opgaverne med høj grad af selvstændighed med mulighed for mono- og tværfaglig sparring.

Da vi er et nyopstartet afsnit, er det en oplagt mulighed for nytænkning af kendte arbejdsgange. Under opstartsperioden vil der være tid og mulighed for at vi i i fællesskab kan udvikle afsnittet.

Der er rigtig mange børn og unge, der har brug for vores hjælp. Du skal derfor være indstillet på, at du træder ind i en center, hvor tempoet til tider er højt, men hvor kvaliteten af udredning og behandling samt arbejdsmiljøet altid prioriteres.

Den fysiske placering er ikke endelig afklaret, men det bliver i relation til BUC Glostrup matriklen.

 

Hvilke patienter undersøger og behandler vi? 
Afsnittets målgruppe er børn og unge i alderen 9-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser af en sådan art eller sværhedsgrad, at der er behov for udredning hos os. 

 

Hvad kommer du til at lave?
Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver, som du varetager efter oplæring. Psykologer i ambulatorierne har opgaver indenfor:

  • Psykopatologisk udredning af børn, herunder samtaler med barnet/den unge og/eller forældre, observationer og psykologisk testning.
  • Selvstændig behandling af børn/den unge og forældrene, herunder psykoedukation, psykoterapi, støttende samtaler samt netværksmøder.
  • Supervision og undervisning i eget afsnit.

Du vil indgå med reference til afsnitsledelsen som sagsansvarlig i et tværfagligt samarbejde.

Vores forventninger til dig

  • Uddannelse som cand.psych. og gerne autorisation
  • Erfaring med udredning og behandling af børn, gerne fra børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt engagement og gode samarbejdsevner
  • Mod på at være med til at udvikle samt afprøve, nye forbedrede arbejdsgange

 

Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø
  • Supervision

Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil gennemgå vores kompetenceudviklingsprogram og vil blive tilknyttet en mentor. Desuden er der struktureret supervision og psykologfaglig sparring målrettet hele psykologgruppen. 

Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser.

Fokus på trivsel
Du bliver en del af en stor og engageret tværfaglig personalegruppe i et afsnit med stort fokus på at have god trivsel og et godt kollegialt samarbejde

 

Løn og vilkår
Der er tale om fastansættelse med start den 1. januar 2022.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og ligger i dagstiden mandag – fredag.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lill Brynildsen Hindhede på 23 88 44 27 eller afdelingssygeplejerske Angeline Louise Hvid Linden på 38 64 11 51

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 14. december 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50/51.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Angeline Louise Hvid Linden
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236857
  • Quick-nr.
    421296
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Angeline Louise Hvid Linden
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236857
  • Quick-nr.
    421296
  • Indrykningsdato
    30-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.