Oversygeplejerske til fremtidens Fælles Akutmodtagelse (FAM), Odense
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Vi søger nu en oversygeplejerske til Fælles Akutmodtagelse (FAM).
Leder på det nye OUH
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.
En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.
Mere om opgaven
FAM er en afdeling præget af rigtig mange samarbejdsrelationer både ind i sygehuset og eksternt. Desuden er patientsikkert flow og kapacitetsstyring en grundlæggende opgave både for det kliniske personale og ledelsesmæssigt, da høj-intense perioder med patienter er en del af hverdagen.
Vigtige opgavefelter, du skal varetage sammen med den ledende overlæge, er:
- Vi skal komme godt ud på det nye OUH
- Rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere inden for alle fagområder – og specielt i sygeplejegruppen aktuelt
- Sikre høj kvaliltet i patientudredning og -behandling
- Sikre optimale og sammenhængende patientforløb både på tværs af OUH og tværsektorielt
- Sikre en stærk ledelsesstruktur i afdelingen med en stærk og sammenhængende ledelse på tværs af faggrupper
- Sikre en velfunderet styring af ressourcer og kvalitet
- I samarbejde med forskningsleder sikre innovativ klinisk og patientnær forskning af høj kvalitet udført af flere faggrupper
- Sikre fokus på uddannelse og videndeling på alle niveauer
- Sætte rammen for afdelingens kultur og arbejdsmiljø og en god kommunikation mellem alle medarbejdere
Om dig
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire personlige karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:
- Kender OUH’s fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur (Strategier og politikker på OUH)
- Er bevidst om din ledelsesret og –pligt
- Søger selvindsigt og gerne vil udvikling
- Er empatisk, relationelt begavet og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Herudover ønsker vi, at du:
- Er udviklingsorienteret og evner at sætte patienten først i din konkrete ledelse – også i en hverdag, der til tider er høj-intens.
- Er en god kommunikator og er dialogsøgende: Du holder den gode stil og den gode tone uanset situationens karakter
- Vil og kan praktisere ledelse i FAM som en holdsport
Din uddannelsesmæssige baggrund er som sygeplejerske, gerne kombineret med ledelsesmæssig efteruddannelse på masterniveau eller tilsvarende. Herudover har du erfaring med ledelse på tværs af afdelinger, eventuelt fra arbejde som oversygeplejerske eller anden, lignende funktion. Bred klinisk erfaring fra sygehusverdenen vil være en fordel. Se den uddybende stillingsbeskrivelse her.
Du er ventet og velkommen
Som ny oversygeplejerske på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via HR-manager, og ansøgningsfristen er den 30. december 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. og 22. februar for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Lederforeningen i DSR.
Tiltrædelse den 1. april eller efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, og vi indhenter referencer efter aftale.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:
- Ledende overlæge Poul Henning Madsen, poul.henning.madsen@rsyd.dk, tlf. 24 99 44 83
- Lægelig direktør Michael Dall, michael.dall@rsyd.dk, tlf. 28 73 22 34
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Karin Sigh - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
218468 - Quick-nr.
421316 - Indrykningsdato
30-11-2021 -
Ansøgningsfrist
30-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Funktionsleder med lyst til at sætte kursen i nyetableret afsnit for varetægtssurrogerede i Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Ledende sygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
Funktionsleder og projektsygeplejerske søges til Forskningsenheden for infektionssygdomme, Afdeling Q
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske & ProjektsygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024