Overlæge/overlægeparat Afdelingslæge til Ambulatorium for Børn og unge, Aalborg Universitetshospital
Vil du som overlæge med på holdet, når vi skal udvikle fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland? Læs bare videre…Vi søger en overlæge/overlægeparat afdelingslæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores Ambulatorium for Børn og unge, et alment ambulatorium i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Klinik Psykiatri Syd, Region Nordjylland.
Stillingen er en fuldtidsstilling og er med opstart pr. 1.1.22 eller snarest herefter.
Ansøgningsfristen er mandag den 13.12.21 med forventet afholdelse af samtaler onsdag den 15.12.21.
Vil du være med til at udvikle Danmarks bedste Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor fokus er på opgaven omkring de børn, unge og deres familier? Vores ambition er, at vi, i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, vil arbejde for at give den rette indsats på rette tidspunkt og dette via at skabe gode overgange og meningsfulde indsatser på tværs.
Vi vægter faglighed højt, ligesom vi vægter en kliniknær forskning og vi har aktuelt flere forskningstiltag i gang. Vi vægter ligeledes, at man som speciallæge og overlæge udvikler sig indenfor et eller flere interesseområder, som klinisk også er afstemt med den fremtidige indsats, vi ønsker at give. Denne stilling vil, blandt andre opgaver lokalt og på tværs i Børne- og Ungdomspsykiatrien, indeholde opgaven med at opbygge og udvikle vores tilbud til børn og unge med psykosesygdomme, både med fokus på indsatsen til familien og i tæt samarbejde med primær sektor og almen praksis.
Vi ønsker af dig, at du har følgende kompetencer/interesser/personlige evner:
- Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
- Er indstillet både på at arbejde driftsorienteret, men ligeledes at lyst til at tænke innovativt
- Er nysgerrig og ikke ophører med at stille spørgsmål
- Fagligt engageret, selvstændig og med gode samarbejdsevner med en tilpas portion ydmyghed
- Udviklingsorienteret og trives i et tværfagligt samarbejde
- Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning, forældresamarbejde og gerne finder det tværsektorielle arbejde både interessant og nødvendigt
- Gode kollegaer
- En klinik, der vægter fagligheden højt – både i udredningen og i behandlingen
- En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
- En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads, med mulighed for faglig- og personlig udvikling.
- Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering
- Meningsfuldhed og faglighed er nøglebegreber i dagligdagen
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland består af et dag-/døgnafsnit og tre ambulatorier: Ambulatorium for ADHD, Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri og Enhed for Spiseforstyrrelser. Vores fælles fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinvolvering og samskabelse, og et tæt tværsektorielt samarbejde.
Der er en mødestruktur i klinikken som helhed, der bevidst støtter både monofaglig og tværfaglig udvikling. Sammen med afdelingens øvrige læger vil du indgå i et lægeteam, der sikrer koordinering af studenterundervisning, samt videre- og efteruddannelse for læger/speciallæger. Du vil skulle varetage almindelig vagtfunktion i dagtid på hverdage og tilmed varetage beredskabsvagter, som kan varetages fra hjemmet jf. overenskomsten.
Kort om den ambulante enhed, hvor stillingen opslås:
Ambulatorium for Børn og unge:
Her varetages udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med affektive lidelser, psykosesygdomme, autisme, funktionelle lidelser samt OCD. Der vil ofte være tale om varierende komorbide tilstande og ambulatoriet udreder ligeledes disse, herunder ADHD/ADD, mental retardering, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Klinikken generelt:
Arbejdet i klinikken bygger på Psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk
Lægers uddannelse og karriere (rn.dk)
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest.
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Ansøgning
Motiveret ansøgning vedlægges relevante bilag, fx autorisationsbeviser, CV, beskrivelse af de 7 kompetencesøjler, dokumentation fra dine tidligere ansættelser, anbefalinger, efteruddannelse oa. mhp overlægegodkendelse.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Linda Hardisty Bramsen,
E-mail:l.bramsen@rn.dk
Tlf.: 23 39 32 28
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Linda Hardisty Bramsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
12162 - Quick-nr.
421343 - Indrykningsdato
01-12-2021 -
Ansøgningsfrist
13-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×