Radiografer søges til Afsnit 1-2-3, Aarhus Universitetshospital
Vi søger radiografer til faste stillinger med vagtfunktion pr. 1. marts 2022, eller efter aftale.Som Nordens største samlede muskuloskeletale billeddiagnostiske afdeling, udfører vi mange forskellige undersøgelser for alle de ortopædkirurgiske subspecialer.
Vi er blandt andet en vigtig del af den højt specialiserede sarkom udredning og laver mange avancerede pædiatriske undersøgelser.
Inden for Traume- og akutradiologi servicerer vi vores Traumecenter med multitraume CT og den øvrige Akutafdeling med et stort antal akutte undersøgelser inden for alle modaliteter.
Samlet på vores 3 afsnit, drifter vi følgende modaliteter:
3 CT skannere
7 DR rum
3 Traumerum (G-arme)
2 MR skannere
2 UL rum
Vores afsnit er døgnbemandet i 3-holds skift, derfor vil du efter endt oplæring skulle deltage i både dag-, aften- og nattevagter, fordelt over en 12 ugers normperiode.
Vi planlægger individuelle introduktions-/oplæringsprogrammer, med udgangspunkt i den enkeltes erfaring og kompetencer.
Vi søger Radiografer, der sætter pris på høj faglighed, varierende arbejdsopgaver, indflydelse og fleksibilitet. Som både kan arbejde selvstændigt og trives i mindre højtspecialiserede teams, i tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper samt har lyst til at bidrage aktivt til vores forbedringskultur.
Vi forventer at du:
- er autoriseret radiograf
- er ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
- er positiv og fleksibel
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- trives med en til tider uforudsigelig hverdag med patienten i fokus
- har interesse og/eller erfaring inden for Akut-Traume samt orto-radiologi.
Vi kan tilbyde dig:
- humoristiske og imødekommende kolleger
- fleksibilitet i forbindelse med planlægning af vagt og ferie.
- en dynamisk arbejdsplads med højt tempo og fokus på kvalitet
- varierende arbejdsopgaver
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- social, organisatorisk, læring og faglig kompetenceudvikling
Om Afdelingen
Røntgen og Skanning er fordelt på 8 afsnit på Aarhus Universitetshospital og beskæftiger ca. 375 medarbejdere, hvoraf 180 er radiografer/røntgensygeplejersker. Vi udfører ca. 350.000 undersøgelser om året. Organisatorisk er afsnittene fordelt på fire Afsnitsledelser, som refererer til én Afdelingsledelse.
Vores vision er at tilhøre eliten for radiologiske ydelser og vi stræber efter fortsat udvikling, da vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg.
Røntgen og skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende arbejdsopgaver indenfor højt specialiserede undersøgelser.
Radiograffaglig udvikling og kvalitetssikring vil indgå, som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.
Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Tillidsrepræsentant for plejepersonale Jørn Salte på joersalt@rm.dk
Afdelingsradiograf Charlotte Weigand på charweig@rm.dk
Ansøgningsfrist den 5. januar 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 3.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Charlotte Krogsgaard Weigand - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
33577 - Quick-nr.
421384 - Indrykningsdato
01-12-2021 -
Ansøgningsfrist
05-01-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×