Region Nordjylland

Afdeling for Angst og Personlighedsforstyrrelse

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Leder af Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Er du vores nye leder?
Har du interesse for personaleledelse og ønsker samtidig at udføre klinisk arbejde?
Så tilbyder vi nu en spændende stilling som daglig leder på Brønderslev Psykiatriske Sygehus.

Om jobbet
Som daglig leder vil din primære opgave være personaleledelse og med mulighed for at udføre udrednings- og behandlingsarbejde.

I forhold til personaleledelse er der udgangspunkt i overenskomstmæssige forhold og at sikre et godt arbejdsmiljø jf. de personale- og arbejdsmiljøpolitiske retningslinjer. Den daglige arbejdstidstilrettelæggelse af arbejdet sker i forhold til sikring af effektive patientforløb og patientrettigheder for udredning og behandling. I samarbejde med relevante kollegaer og den specialansvarlige/ledende overlæge skal der sikres udvikling af udredning, diagnostik og behandling, herunder kvaliteten i eget ambulatorium. Som leder skal man have fokus på tværfaglige behandlingskonferencer, supervision samt undervisning.

Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri er et specialiseret psykiatrisk behandlingstilbud til borgere med angst- og tvangslidelser, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Hertil er der også et opsøgende tilbud til patienter med alvorlig selvskade. Ambulatoriet arbejder i teams indenfor hvert område men med samarbejde på tværs, herunder særligt i udredningsopgaver. Ambulatoriet varetager behandling på hovedfunktion og i.f.t personlighedsforstyrrelser også på regionsfunktionsniveau.

Behandlingen består primært af psykoterapi men psykoedukation er også et centralt element. Ved behov anvendes farmakologisk behandling. Vi har gruppeterapeutiske forløb, individuelle forløb og kombinationsbehandling.

Den psykoterapeutiske pallette er bred med både psykodynamiske og kognitive elementer og er fagligt funderet og tilpasset patientens diagnose, tilstand og ressourcer.

Der er et tæt samarbejde med øvrige ambulatorier i Klinik Psykiatri Nord og på tværs af Psykiatrien i Region Nordjylland.

Om dig
Du er sundhedsfagligt uddannet, og vi forventer, at du har ledelsesmæssige kompetencer og gerne erfaring hermed. Du har evt. en lederuddannelse eller er interesseret i at tage denne. Vi forventer, at du har bred klinisk psykiatrifaglig erfaring og gerne med psykoterapeutisk erfaring.

Du vil få en afvekslende hverdag med personaleledelse og klinisk arbejde, så det er vigtigt, at du er fleksibel og struktureret. At du kan inspirere medarbejderne og er kreativ og dynamisk i din ledelsesstil.

Vi lægger stor vægt på, at du har gode formidlings-og samarbejdsevner og vil holde et højt informationsniveau til medarbejderne. Du er positivt indstillet og har blik for den dynamik, der opstår i arbejdet med patienter og medarbejdere.

Som daglig leder refererer du til Klinikchefen. Den behandlingsmæssige reference er til Klinikkens ledende overlæge/specialeansvarlige.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø i en klinik med flere ambulatorier og sengeafsnit, hvor der er mange muligheder for tværgående samarbejde med henblik på at sikre optimale patientforløb.

Du vil være daglig leder af en dynamisk personalegruppe, der udover lederen består af 13 psykologer, 1-2 speciallæger/overlæger, 3 sygeplejersker, en socialrådgiver og to sekretærer. Der er   løbende sparring til de forskellige opgaver.
Vi har fokus på kompetenceudvikling og forskning, så der vil være gode muligheder for at deltage i og bidrage til dette.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Susanne Jensen på tlf.9764 3866/2272 6905 eller viceklinikchef Helle K. Jakobsen på 9764 3867/2557 9053.

Der henvises i øvrigt til Klinik Psykiatri Nords hjemmeside for information om øvrige enheder i Klinikken. http://www.psykiatri.rn.dk

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse 1. februar 2022 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylder formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager kun ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 4. januar 2022
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 12. januar 2022

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Jeanett Sylvan Nielsen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    12168
  • Quick-nr.
    421400
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Jeanett Sylvan Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    12168
  • Quick-nr.
    421400
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.