Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Psykolog til Center for voldtægtsofre på Holbæk Sygehus

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger en psykolog til Center for Voldtægtsofre med ansættelse fra den 1.februar 2022. Stillingen er umiddelbart normeret til 21 t/ugl, men vi modtager gerne ansøgninger med ønske om et højere timetal.

Center for Voldtægtsofre i Region Sjælland er forankret i de Gynækologiske Obstetriske Afdelinger på Holbæk og Nykøbing Falster Sygehuse. Den psykologiske behandling ved centret er målrettet traumereaktioner som følge af seksuelle overgreb, og tilbydes til borgere der henvender sig umiddelbart - eller længere tid - efter et overgreb. Vores personale i Center for Voldtægtsofre består af en psykolog samt sygeplejersker og sekretærer i gynækologisk ambulatorium, der visiterer og koordinerer psykologaftalerne.

De fleste akutte henvendelser efter overgreb modtages i Center for Seksuelle overgreb på Rigshospitalet, hvor der er tilbud om retslægelig undersøgelse med sikring af eventuelle biologiske spor (DNA), mens centret på Holbæk forestår en evt. sygeplejefaglig opfølgning på prøver efter overgrebet og tilbud om psykolog behandling. På Holbæk har vi mulighed for at tilbyde behandling i form af virtuel konsultation, telefonisk konsultation, ved fysisk fremmøde eller en kombination. Vi har endvidere udviklet en gratis app der kan hjælpe vores klienter psykoedukativt i forløbet (EASE RSJ).

Dine arbejdsopgaver

  • Psykologfaglig vurdering og udredning af traumereaktioner hos personer udsat for seksuelt overgreb, voldtægt eller voldtægtsforsøg
  • Psykologisk, traumefokuseret behandling af voldtægtsramte – både akutte og langvarige traumereaktioner
  • Supervision og undervisning af personale i Center for Voldtægtsofre
  • rådgivning og supervision af kontaktpersoner og personale i psykiatrien
  • udvikling og kvalitetssikring af vores behandlingstilbud

Vi ønsker en psykolog der

  • gerne er autoriseret som psykolog
  • har kendskab eller er specialist indenfor psykotraumatologi
  • har erfaring med udredning og klinisk behandling i forhold til kriseramte og traumatiserede klienter -måske også sexologisk rådgivning relateret til behandlingsforløbet
  • kan bidrage med udviklings- og kvalitetsopgaver i Center for Voldtægtsofre
  • har erfaring med og værdsætter tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder dig

En afdeling og arbejdsplads, hvor vi brænder for at hjælpe vores patienter og klienter ud fra en individualiseret tilgang, og hvor vi fleksibelt hjælper hinanden og bruger kompetencer på tværs af faglighed og subspeciale for at skabe bedst mulige behandlingstilbud. En afdeling hvor arbejdet i CFV vægtes højt og hvor vi kontinuerligt arbejder med udvikling og kvalitet i vores behandlingstilbud. Som vores nuværende psykolog siger:

"Som psykolog i CFV har jeg været vidne til at klienterne har rejst sig. Denne bevægelse er ikke nem, og den lykkes sjældent i første forsøg. At se dem rejse sig og hjælpe dem tilbage til en hverdag, som er gået fra at være ubærlig til tålelig, har som psykolog givet mig et nyt perspektiv på hvad vi mennesker er i stand til at overkomme".

Som psykolog i vores Center for voldtægtsofre vil du blive tilbudt supervision ved behov, deltagelse i regionale og nationale samarbejdsfora samt relevant kursusdeltagelse.

Hvis ovenstående har interesse vil vi glæde os til at modtage en ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefjordemoder Heidi Fischer på telefon 24 92 22 18 eller mail hefi@regionsjaelland.dk .

Ansøgningsfrist Søndag den 19. december 2021

Ansættelsessamtaler Tirsdag den 21. december 2021 om eftermiddagen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for psykologer.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    015019
  • Quick-nr.
    421426
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    015019
  • Quick-nr.
    421426
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.