Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Er du sygeplejerske og ønsker du verdens bedste kollegaer som brænder for den akutte psykiatriske sygepleje – så se her!

Vi søger 1 sygeplejerske til fast stilling 37 timer ugentlig med stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan samt arbejde hver 3. weekend.  Opstart 1.  februar 2022 eller snarest muligt.

 

Hvem er vi?

Afsnit 55 er en del af psykiatrisk afdeling Aabenraa. Afsnittet, vi arbejder i, er et integreret akut modtageafsnit med plads til 16 patienter (12 almenpsykiatriske senge og 4 intensive senge). Vi modtager borgere med alle former for psykiske lidelser i den akutte fase som bor i Aabenraa Kommune.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Vi arbejder indgående med at implementere nye forebyggende tiltag med henblik på at reducere tvang og hermed også at minimere antallet af bæltefikseringer. Vi ved, at den bedste pleje og behandling skabes frivilligt i fællesskab uden brug af tvang, og vi arbejder blandt andet med særlige tiltag i forhold til håndtering af selvskadende adfærd.

I efteråret 2020 åbnede 4 intensive senge på afsnittet. Det har betydet, at vi har fået flere nye kolleger og at gruppen nu er en god blanding af kolleger med meget psykiatrisk erfaring og nogle med knap så meget. Nogle er unge, mens andre har været på arbejdsmarkedet længe. Vi er repræsenteret i mange forskellige faggrupper og så er vi ca. lige så mange kvinder som mænd.

Vi er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende samt social- og sundhedsassistentelever.

 

Vi forventer at du:

  • har interesse i det psykiatriske speciale samt er nysgerrig og engageret
  • har lyst til at arbejde med komplekse patientforløb samt deres pårørende
  • har lyst og evne til samarbejde og indgå i et tværfagligt team
  • er god til at skabe tillid og troværdighed i relationsarbejdet
  • er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
  • er udviklingsorienteret, positiv og tænker i muligheder frem for begrænsninger

 

Vi tilbyder:

  • et spændende og afvekslende arbejdsområde med gode karrieremuligheder
  • grundig introduktion med mentorordning
  • Skytsengle funktion
  • dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for at yde den bedst mulige sygepleje til patienterne
  • tværfaglig supervision og relationskonferencer ved psykolog
  • gode muligheder for uddannelse og kurser. Bl.a. relationsbehandler uddannelsen samt kognitiv grund- og videreuddannelse, nada-kursus.
  • efter 2 års erfaring at få specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
  • en positiv personalegruppe der har fokus på fællesskabet og at styrke sammenholdet.
  • fede personalefester

 

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte funktionsleder Susanne Boetius på mail susanne.boetius@rsyd.dk eller telefon 40325780 eller stedfortræder Christina Hartz Jørgensen på mail Christina.hartz.jorgensen@rsyd.dk eller telefon 40325763.

 

Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.

Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på www.psykiatrienisyddanmark.dk

 

Ansøgningsfrist:   16. december 2021

Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. december 2021

 

Referencer: Vi tager reference umiddelbart efter en evt. samtale efter aftale med ansøger. Medbring derfor kontaktoplysninger på reference (en tidligere leder) til samtalen eller skriv dem i din ansøgning.

 

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til forhåbentlig at byde dig velkommen i vores personalegruppe.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218531
  • Quick-nr.
    421448
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218531
  • Quick-nr.
    421448
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.