Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Mikrobiologisk, Herlev Hospital

 

Ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital har vi en fast bioanalytikerstilling i det bakteriologiske afsnit ledig til besættelse snarest muligt.

På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte, Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.

Afdelingen har ca. 140 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på mere end en million en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Vi arbejder på en fremtidig akkreditering efter standarden ISO 15189.

Vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper. 

I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af arbejdets udførelse.

Den gode ”tone” værdsættes højt i afdelingen.

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.

KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi vil fortsat stille krav til egne resultater, herunder forskning og udvikling, og vi tror på, at vi dermed til stadighed gør afdelingen til en attraktiv, inspirerende og konkurrencedygtig arbejdsplads

 

Vi tilbyder

Arbejdsopgaver indenfor det bakteriologiske, mykologiske og parasitologiske område.

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et godt tværfagligt og socialt miljø med dygtige og aktive kolleger
  • Indflydelse på egne arbejdstider
  • Modtagelse og udpakning af klinisk mikrobiologisk prøvemateriale
  • Udsåning, mikroskopi og inkubering af prøvemateriale
  • Aflæsning, identifikation, diagnostisering og følsomhedsbestemmelse
  • Grundig teoretisk og praktisk oplæring
  • Løbende intern undervisning og efteruddannelse


Vi forventer, at du

  • Er uddannet bioanalytiker med kompetencer indenfor arbejdsopgaverne
  • Er fleksibel, engageret og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Flair for teknisk udstyr
  • Sans for orden og systematik
  • Deltager i afdelingens vagtordning

Ansættelsesvilkår

Stillingen er, som udgangspunkt, en fuldtidsstilling og er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.


Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Irene Møller Jensen, telefon 38683701 eller afdelingsbioanalytiker Nina Claren, telefon 38686409.

Du kan også læse mere om afdelingen på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-mikrobiologisk-afdeling/Sider/default.aspx

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2022. Ansættelsessamtaler foretages løbende i ansøgningsperioden. Invitation til samtale vil ske via jobportalen eller pr telefon.

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Irene Møller Jensen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236955
  • Quick-nr.
    421487
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Irene Møller Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236955
  • Quick-nr.
    421487
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.