Har du lyst til at arbejde som vikar på et hospital?
Respirationscenter Øst (RCØ), beliggende på Rigshospitalet i Glostrup, søger vikarer for en periode.
Vi kan tilbyde et dejligt arbejdsmiljø og en god mulighed for at lære et unikt speciale at kende, som giver god ballast uanset, hvilken faglig karrierevej, du vælger.
På RCØ har vi ca. 1600 patienter tilknyttet. Alle har behov for respiratorisk støtte af forskellige grunde – nogen lider af kompliceret obstruktiv søvnapnø, som behandles med noninvasiv ventilation, mens andre er hårdere ramt af f.eks. muskelsvind og skal have hjælp til vejrtrækning med en ”hjemmerespirator”. Hvis patienterne på grund af deres fysiske udfordringer ikke selv kan varetage deres behandling, tilbydes de et hjælperhold. Disse respiratoriske hjælpere varetager patienternes behandling i det antal timer, der er behov for. RCØ oplærer hjælperne i den behandling, de skal varetage. Vores patientgrundlag er stort og vi modtager og behandler både børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. RCØ har som oftest indlagt patienter til hjælperoplæring – forløb der strækker sig over en uge for det non-invasive og 4-6 uger for det invasive. Samtidig har vi patienter. der kommer en enkelt nat til kontrolmålinger eller opstart af NIV – dette er ofte selvhjulpne patienter.
Når du bliver ansat på RCØ, vil du erhverve dig kompetencer indenfor den basale sygepleje, og såfremt specialet fanger din interesse, vil du på sigt få mulighed for at blive oplært i den respiratoriske sygepleje. Vi har et oplæringsprogram som du vil følge.
Vi har behov for hjælp til:
- Pleje og pasning af den immobile patient
- Tage imod patienter (indledende sygeplejevurdering)
- Hjælpe med udskrivning af patienter
- Hjælp til at give sondemad/mad
- Opfyldning af varer
- Lægge i søvnmåling om aftenen
- Sidde fastvagt for den respiratoriske patient.
- Varetage uddelegerede ad-hoc opgaver
Der kan forekomme mange andre opgaver, som vil blive uddelegeret efter endt oplæring. Der vil være god introduktion og oplæring på RCØ.
Dermed vil det dreje sig om en periode på 6 måneder med ansættelse som vikar. Vi arbejder i 8,25 timers vagter, men også det, kan aftales nærmere, hvis man går i skole eller er i praktik.
Ansættelsen vil være snarest muligt og samtaler vil blive afholdt løbende.
Vi vil gerne vise dig rundt og du er velkommen til at kontakte os på tlf.: Tanja: 38 63 34 11 eller Susanne: 21 15 85 74.
Vi ser frem til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 13, 4. sal rødt trafikcenter, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Tanja Irlind - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
236963 - Quick-nr.
421516 - Indrykningsdato
02-12-2021 -
Ansøgningsfrist
02-01-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×