Udviklingsterapeut til Afsnit 2, Hospitalsenheden Vest
- der kan initiere faglig udvikling i en klinisk praksisorienteret hverdag i et nært og forpligtende samarbejde med kolleger, funktionsledere og samarbejdspartnere.
Hospitalsenheden Vest, Neurologi, Fysio og Ergoterapi, søger 1 udviklingsterapeut til Regionshospitalet Gødstrup. Stillingen vil være med start på Regionshospitalet Herning d. 1. januar 2022 eller snarest derefter, frem til indflytningen i Gødstrup d. 21. marts 2022.
Udviklingsterapeuten vil blive tilknyttet Afsnit 2 i Gødstrup, som dækker Lungesygdomme, Nyresygdomme, Mave-, Tarm- og infektionssygdomme, Operation og Intensiv, Ældresygdomme og Hjertesygdomme.
Fysio- og Ergoterapien er en del af Neurologi og Fysio-ergoterapi. Neurologi og Fysio-ergoterapi består af det neurologiske speciale og af hospitalsenhedens ergoterapeuter og fysioterapeuter som yder service til alle Hospitalsenheden Vest somatiske kliniske specialer i Herning og Holstebro.
Hospitalsenheden Vest servicerer ca. 300.000 borgere. På hospitalet hjemmeside kan du orientere dig om vores holdnings- og værdigrundlag.
Afdelingsledelsen udgøres af den ledende neurologiske overlæge og den ledende oversygeplejerske.
Lidt om Ergo- og fysioterapi, i Hospitalsenheden Vest
I Gødstrup består Fysio-ergoterapi af Afsnit 1, Afsnit 2 og Afsnit 3. Hvert afsnit har en ledende terapeut. For nuværende er de ledende terapeuter fordelt med to på Regionshospitalet, Holstebro og én på Regionshospitalet, Herning.
Fysio- ergoterapi består af ca 75 fysio- og ergoterapeuter. Der er ansat tre udviklingsterapeuter og én forsknings terapeut.
I Gødstrup består Afsnit 2, af 15 fysioterapeuter og 9 ergoterapeuter, fordelt i to teams. I hvert team er der 1 klinisk underviser i fysioterapi. Derudover er der i ældresygdomme 1 klinisk underviser i ergoterapi.
Hvad laver en udviklingsterapeut
Der er ansat en udviklingsterapeut i hvert afsnit. Som udviklingsterapeut har du to primære opgaver, dels en udviklingsopgave hvor fokus er udvikling og evidens basering af de fysio- og ergoterapeutiske tilbud til patienterne og dels en klinisk opgave hvor du arbejder med patientbehandling på sengeafsnittet i ældresygdomme.
Udviklingsterapeuten skal varetager udviklingsopgaver for hele Afsnit 2 med ½ stilling – og er en del af praksis med ½ stilling i sengeafsnit for ældresygdomme.
Som udviklingsterapeut skal du sammen med funktionslederne, de øvrige udviklingsterapeuter, forskningsterapeuten og kollegerne systematisk arbejde med udvikling og implementering af ny viden, baseret på forskning og/eller praksisudvikling, med det formål at fremme såvel faglig udvikling som kvalificering af de tilbud der ydes patienterne.
Du skal skabe det faglige overblik, og introducere kollegerne til de metodiske tilgange, der er nødvendige, for at opfylde intentionerne om at vi inddrager og kvalificerer nyeste viden. Dette fordrer blandt andet overblik samt gode evner i at formulere og tydeliggøre, hvor vi er på vej hen.
Vi vægter et tæt samarbejde med samarbejdende afdelinger, hvor bestræbelserne på at sikre smidige patientforløb går hånd i hånd med at udvikle en velfungerende og effektiv hospitalsenhed, der forbereder sig på indflytning i Regionshospitalet Gødstrup. Patienternes behov og ønsker er udgangspunktet for varetagelse af de sundhedsfaglige aktiviteter. Du skal have flair for det tværgående samarbejde, idet det er afgørende for patientens videre forløb at kontakten til samarbejdspartnerne er smidigt, velfungerende og hviler på et gensidigt og respektfuldt fagligt grundlag.
Aktuelt fylder processen frem mod udflytningen til det nye Regionshospitalet Gødstrup meget i det daglige arbejde. Det indebærer at vi blandt andet arbejder med terapeuternes involvering og fremmøde i de forskellige specialer, med henblik på at højne det tværfaglige teamsamarbejde omkring velkoordinerede patientforløb og sikre sammenhæng i overlevering til kommunerne.
I det kliniske arbejde understøtter du et tværfagligt teambaseret koncept. Du har en pædagogisk og anerkendende tilgang. Du indgår sammen med kollegerne i de fælles bestræbelser på at løse de daglige udfordringer i fordomsfri dialog, således at alle føler sig hørt og værdsat uanset baggrund og personlighed.
Det vi søger hos en udviklingsterapeut
- Vi søger en kompetent og innovativ udviklingsterapeut med grunduddannelse som fysioterapeut eller ergoterapeut, samt relevant efteruddannelse på kandidatniveau.
- Vi søger en udviklingsterapeut med mod og lyst til at udvikle vores praksis og bidrage til at flytte vores fag.
- Erfaring fra lignende udviklingsfunktioner vil være et plus.
- Har gode kommunikative kompetencer.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her
Stillingen er på 37 timer pr. uge med arbejdstiden er mellem 7.30-17.00. Der skal påregnes weekendvager ca hver 6 uge og enkelte helligdage i løbet af året.
Ferie og fridage planlægges i dialog med den ledende terapeut og kollegerne i teamet.
Du kan få yderligere information om Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende terapeut Hanne Sloth på tlf. 21461779 eller mail: hanne.sloth@vest.rm.dk
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: d. 16. december 2021.
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 22. december 2021
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Herning - Adresse
Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro -
Kontaktperson
Hanne Sloth - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
33656 - Quick-nr.
421526 - Indrykningsdato
02-12-2021 -
Ansøgningsfrist
16-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Ergoterapeut til Ældresygedomme, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
27-02-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
To ergoterapeuter søges til botilbud for voksne med autisme
Socialområdet | Bækketoften 2, 8722 Hedensted
ErgoterapeutOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Holmstrupgård – afdeling Telos udslusning, søger engageret medarbejder til en fast stilling 37 timer/uge, fra den 1. juni 2024.
Socialområdet | Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus
ErgoterapeutOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Ergoterapeut søges til bostedet Pilebakken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Pilevej 4, 8653 Them
ErgoterapeutOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Ergoterapeut søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
ErgoterapeutOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024