Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Projektsygeplejerske til Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft, Center for Børn og Unge med kræft ved Aarhus Universitetshospital

Projektsygeplejerske til Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft, Center for Børn og Unge med kræft ved Aarhus Universitetshospital

Forskningsenheden søger to projektsygeplejersker fra 1. januar 2022, 37 timer pr. uge. Den ene af stillingerne er tidsbegrænset i 1 år. Den ene stilling er en fast stilling. Vi er en Forskningsenhed i rivende udvikling og derfor søger vi to ny kollegaer.

Har du lyst til at arbejde med Børn og Unge med kræft, der indgår i protokollerede behandlinger og i kliniske forskningsprojekter, så er en af stillingerne som projektsygeplejerske noget for dig.

Projektsygeplejerske stilling 1: (Tidsbegrænset i 1 år)
  • 30 timer tilknyttet RESPECT projektet som er et skoleprojekt
  • 7 timer om ugen vil være i afdelingen som sygeplejerske i sengeafsnittet i blandede vagter.

Vi søger en projektsygeplejerske, som
  • har mindst tre års erfaring med projektarbejde
  • har erfaring med onkologisk sygepleje
  • har erfaring med RESPECT projektet.

Projektsygeplejerske stilling 2: (Fast stilling)
Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet 3 forskellige kliniske forskningsprojekter, der er etablerede i Center for Børn og Unge med kræft.
  • Et nationalt studie om infektioner og antibiotikabehandling i forbindelse med kræftbehandling. Her skal du inkludere patienter, sikre relevante prøver og kliniske data
  • Et nationalt studie om cirkulerende tumorceller i forbindelse med kræft i central nervesystemet. Her skal du stå for indsamling af prøver samt registrering af patientdata
  • Kompleksmedicin modulet (15 timer pr uge)
  • Du skal desuden løse forskellige koordinerende, administrative samt praktiske opgaver i forbindelse med andre forskningsprojekter i afdelingen.

Vi søger en projektsygeplejerske, som
  • har mindst tre års erfaring med projektarbejde
  • har erfaring med onkologisk sygepleje
  • har erfaring med kompleksmedicin modulet på superbruger niveau
  • har erfaring med at benytte forskellige elektroniske platforme
  • har kendskab til databaseplatformen RedCap
  • har GCP-erfaring gennem relevante kurser
  • har gode engelsk kundskaber
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har gode samarbejdsevner
  • har lyst til at arbejde med administrative opgaver
  • har erfaring med at arbejde i Excel.


Om Børn og Unge
Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital (AUH) er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret.

På Børn og Unge er vores vision, at være førende inden for alle fagområder. Vi vil give syge børn, unge og deres familier den bedst mulige behandling. Det er vores mission at skabe et Børn og Unge Hospital på AUH.

Børn og Unge 1 (BU1) har indlagte børn fra følgende specialer: onkologi, neurologi, neurokirurgi, endokrinologi, diabetes, børn med sjældne sygdomme og socialpædiatri. Endvidere har vi børn med lidelser inden for benign hæmatologi, hæmofili og immunologi.

Om Center for Børn og Unge med kræft
Center for Børn og Unge med kræft er en del af Børn og Unge 1.  Afsnittet varetager udredning, behandling og pleje inden for alle områder af det børneonkologiske speciale, både hos børn og unge.

Om Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft
Enhedens formål og opgave er at sikre den højeste kvalitet i patientbehandlingen som hyppigst består i internationale protokollerede behandlinger, samt fastholde et højt internationalt niveau af den kliniske forskning. De primære opgaver er at iværksætte, understøtte og gennemføre kliniske forsøgsprotokoller og forskningsprojekter.

Grundprincippet for arbejdet i Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft er kontinuerligt at arbejde med at generere ny viden og herved bidrage til udvikling af nye og forbedrede behandlinger til gavn for børn og unge med kræft. Enhedens udgangspunkt er at fungere som støtteenhed for de involverede parter i forskningsprojekterne i Centeret og bidrage til at tiltrække og fastholde et attraktivt forskningsmiljø.

Forskningsenheden ledes af forskningsansvarlig overlæge Birgitte Klug Albertsen og ledende projektsygeplejerske Karen Ottosen Møller. Der er aktuelt ansat 4 projektsygeplejersker og en projekt-bioanalytiker i enheden. Der er ligeledes tilknyttet 4 overlæger og flere afdelingslæger med mangeårig forskningsaktivitet samt 12 ph.d. studerende og 2 forskningsstuderende.

Vi tilbyder
  • en spændende og dynamisk arbejdsplads
  • oplæring af engagerede og rutinerede kollegaer
  • et arbejde med mange berøringsflader i og uden for afsnittet
  • arbejde med hovedvægt på planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg
  • en stilling, hvor du vil indgå i et dynamisk tværfagligt team, der arbejder med alvorligt syge børn og deres familier
  • en engageret og stabil arbejdsgruppe i forskningsenheden
  • en imødekommende personalegruppe der prioriterer faglighed, kvalitet og et godt socialt arbejdsmiljø højt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Interesserede ansøgere kan søge nærmere oplysninger på afdelingens hjemmeside og kan ved spørgsmål kontakte ledende projektsygeplejerske Karen Møller på 2325 3994 eller på karemoel@rm.dk.  

Ansættelsessamtaler afholdes den 16. december 2021.

Det skal fremgå tydeligt af din ansøgningen, hvilken stilling du søger.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karen Margrethe Ottosen Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33558
  • Quick-nr.
    421529
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Karen Margrethe Ottosen Møller
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33558
  • Quick-nr.
    421529
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.