Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Sygeplejersker søges til kirurgisk ambulatorium med specialerne mamma-, organ- og plastikkirurgi

- Har du ambitioner om at yde excellent sygepleje til patienter med kræft, så er du måske den kollega, vi gerne vil have med på vores hold!

Vi byder på spændende specialer, dedikerede kolleger med fokus på at gøre det bedste for patienterne. Samtidig er der højt til loftet og plads til at have det sjovt.

Vi søger to sygeplejersker. Den ene vil primært blive lært op i det plastikkirurgiske speciale og den anden i det mammakirurgiske. Når du har fået et godt fundament og som minimum er blevet kompetent, drøfter vi oplæring i et af de to andre specialer. Dette vil være med udgangspunkt i dine potentialer og talenter, og set i lyset af behovet i ambulatoriet.

Som sygeplejerske i ambulatoriet kommer du til at arbejde meget selvstændigt. Oplæring til specialet er med mentor ved din side, og selvstændighed kommer i etaper, når du er klar hertil. Vi lærer dig op med udgangspunkt i dine kompetencer, og ud fra hvordan du lærer bedst.

Sparring og erfaringsudveksling med kolleger er en naturlig del af dagligdagen i ambulatoriet, og der er stor tryghed og villighed til at dele egen praksis. Samarbejdet er tæt, også tværfagligt. Fagligheden er høj, og faglig nysgerrighed belønnes med gode faglige svar.

Arbejdet er alsidigt og består bl.a. af planlægning og koordinering af patientforløb, klargøring til operation, sårbehandling, kommunikation og kriseintervention. Da patienterne for os er ligeværdige partnere, gør vi os umage med netop at planlægge forløbene, så vi tilgodeser den enkeltes behov. Sygepleje og behandling tilpasses ligeledes den enkeltes behov i videst muligt omfang.

Vi har også fokus på de pårørende, og støtter dem gennem forløbet.

Stillingen indebærer weekendvagt i vores sengeafsnit – i gennemsnit hver 4. weekend (også når weekenden falder på helligdage). Arbejdet i sengeafsnittet tilpasses dine kompetencer, og du vil blive oplært i specifikke opgaver efter behov. At bidrage med at dække nogle af vagterne i sengeafsnittet, gør en kæmpe forskel for vore kolleger der er ansat dér, og er med til at sikre god kvalitet for vore patienter hele vejen igennem forløbet.

Din profil:

  • Du vægter din sygeplejefaglighed højt.
  • Du har lyst til at arbejde med patienter med kræft og deres pårørende.
  • Du er empatisk, rolig og nærværende i mødet og i kommunikationen med patient og pårørende.
  • Du er holdspiller, men også evner til at arbejde selvstændigt.
  • Du er positiv, åben og rummelig.
  • Du er god til at navigere og samarbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Du har lyst til at dygtiggøre dig i et eller flere af de tre kirurgiske specialer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med kirurgi og sårbehandling.

Afdelingen og sygehuset:

Som Patienternes Kræftsygehus, er vores primære opgave at varetage forløb for kræftpatienter. Dette afspejles også i vores ambulante aktivitet

Vi varetager udrednings- og operationsforløb til patienter med modermærke- og hudkræft, brystkræft og tarmkræft. I alle tre specialer modtager vi også patienter med benigne lidelser til udredning og behandling.

Vi er 20 sygeplejersker i ambulatoriet, fordelt på de tre specialer. Med dig i teamet, bliver vi 21.

Ud over ambulatoriet, har Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling tilknyttet operationsafsnit, endoskopisk afsnit og sengeafsnit.

I øvrigt om stillingen:

Stillingen ønskes besat den 1. februar 2022 eller efter aftale.

Timetal: Både fuldtid og deltids tilbydes.

Ansøgningsfrist den 19. december 2021.

Samtaler forventes afholdt den 21. eller 22. december.

Ansøgningen sendes elektronisk.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kirsten Madsen, tlf. 7940 6931 eller oversygeplejerske Helle Gangelhof, tlf. 7940 5606.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Sandra Grib Christiansen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218569
  • Quick-nr.
    421535
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Sandra Grib Christiansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    218569
  • Quick-nr.
    421535
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.